Musikeren Morten Versner, der spillede violin på Sods' (senere Sort Sol) klassikere Under En Sort Sol (1980) og Dagger & Guitar (1983), er død. Han blev 57 år.
Forfatteren Gordon Inc. / Claus Winther har skrevet en nekrolog på Facebook:
"Kulturdød: Nå, kære Morten Versner, violinisten fra Ballet Mecanique er død.
Det er ikke to dage siden at Indianeren så ham komme kørende på cykel midt på Istedgade, så det er gået hurtigt. Vi talte om at det var fantastisk at Versner havde holdt så længe og at det altid gjorde os i godt humør at se ham, fordi det på en eller anden måde var livets triumf.
Morten var en meget sød mand, og levede rimeligt hardcore. Han havde spillet bas og violin i Ballet Mecanique i firserne. Genhør evt "The icecold waters of the egocentric calculation" og "For", på youtube, stadig mesterværker og milepæle i dansk nyrock.
Desværre lavede Versner ikke så vidt jeg ved, musik siden, men drak store mængder kirsebærvin, vodka, øl og alt andet, havde altid en klump tjald, og kørte sin faste rute, der indbefattede Christiania, Nørrebro og Istedgade, på sin cykel, klunsede ting, og gjorde ferniseringer og trendy cafeer usikre, ved at råbe, drikke og tale med/til alle og enhver, der kom indenfor rækkevidde, og gav den i rollen som guldgraver-drukbums.
Det var tit sindssygt sjovt, selvom det også kunne være rimelig anstrengende, så man skulle lige være i stødet til at møde ham. Men selvom det kunne være anstrengende, var han også utrolig sød og gavmild, før alkoholen tog over, og egentlig også når den gjorde. Ikke at Versner altid var intoxikeret. De sidste gange jeg mødte ham, var han meget stille og rolig.
Versner pådrog sig tidligt et alvorligt traume, fordi han så sin tvillingebror, blive dræbt af et klaver, der faldt ned fra loftet på deres skole. Det var sikkert grunden til hans trang til dulmende stimulanser.
Husker 2014 i Frederiksberg have, som et af billederne er fra, hvor Versner normalt holdt sine fødselsdagsreceptioner.
Kultursammenstødet med Versner i undertrøje med udstrakt arm og den pæne pige på vej væk, var ikke atypisk, selvom han i sine yngre dage, tiltrak sig en del kvindelig opmærksomhed som følsom violinist.
Versner stillede op til kommunalvalget i 2009 og til folketingsvalget i 2011 på listen "En død hest", efter salig kejser Caligula, der ville have en hest i senatet, fremfor senatsmedlemmerne, som han mente var uduelige. Versner nåede også at møde min gamle mor til min 50årsdag. Det var clash of the titans.
Kort tid før han døde, arvede han en lækker lejlighed i Pisserenden + en halv million fra sin far, jazz-og kunstkenderen Poul Versner, så Morten Versner døde som millonær.. Naboerne i Pisserenden var pæne folk, der ikke brød sig om hashlugt i opgangen, så Versner solgte lejligheden og blev i Sydhavnen.
Mange syntes sikkert det var sørgeligt at det gik som det gik, men man skal være forsigtig med at sørge på andres vegne eller dømme deres liv. Det er deres liv, ikke dit. Og de fleste liv rummer ting, måske også en skønhed, som andre ikke kender rækkevidden af.
Versner levede sit liv og holdt langt længere end de fleste havde regnet med.
Derfor var det som sagt også livets triumf over døden at se ham på cyklen i Istedgade. Og bag alkoholens skærmende skjold, var han som sagt en ualmindelig sød fyr, generøs i stort og småt. Jeg vil savne at støde ind i ham på Istedgade, eller på Christiania, der er få af Versners slags tilbage. De laves ikke mere, og der var kun en Morten Versner.
Hvil I fred, gamle sørøver.
R.I.P."
Se også
Profeten Mikkelsen og forudsigelsen om verdens undergang