Takketalen episode10 | Hooligan - Simon Henriksen / Simon ''The Savage''
Takketalen har talt med King of the Streets-fighter Simon Henriksen kendt som Simon The Savage. Han fortæller blandt andet, at hans karakteristiske ansigtsar ikke stammer fra en kamp, men fra et slagsmål på gaden, hvor modstanderen skar ham i ansigtet med en kniv. Et ar i ansigtet blev for ikke så længe siden opfattet som det ypperligste symbol på maskulinitet. Se Historienet's artikel om mensur.
Simon Henriksen fortæller, at han bevidst har forsøgt at holde sig underfor medierne, og at han har takket nej til at deltage i flere medier. Om det lader sig gøre i det lange løb er sandsynligvis tvivlsomt, da interessen for kæmperen er stærkt stigende. Desuden kan det muligvis også vise sig vanskeligt at kombinere ønsket om en professionel karriere som kæmper med en så defensiv og ligefrem afvisende mediestrategi. Men det må fremtiden vise.
Kongen af gaden.
I sin næste kamp i KOTS-regi - KOTS 75 - skal Simon The Savage Henriksen op mod Ronin 030 - en Hertha Berlin hooligan. Kampen har fundet sted. Simon Henriksen vandt på knockout efter omkring 10 sekunder.
Simon Henriksen har også ønsket at prøve sig selv af i kampsporten lethwei - burmesisk boksning. En kampsport fra Myanmar, hvor deltagerne kæmper uden handsker, og hvor det er tilladt at bruge hænder, fødder, knæ, albuer og som noget specielt for lethwei - skaller. Henriksen skulle have deltaget i en lethweikamp i England i 2020. Men kampen blev aflyst grundet de britiske coronarestriktioner.
Simon Henriksen fortæller, at han er 28 år og "bokser" for Brøndby. Han har trænet thaiboksning, boksning, karate, taekwondo, kickboxing og MMA og escrima, der er en filippinsk kampkunst, hvor man bruger stokke.
Simon The Savage bokser udenfor Brøndby Stadion.
Simon Henriksen fortæller i Takketalen, at han i en periode på seks-syv år røg ind og ud af fængslet. Han har ingen uddannelse og kommer fra ydmyge kår. Han har rejst over hele Sydamerika, og han har boet i Spanien i en periode.
Se også
Tato-Svend er død