Det er interessant, hvordan en perifer kunstner kan blive reaktualiseret af begivenheder langt senere. Det sker netop nu for kunstneren Søren Mosegaard, hvis bibelafbrænding i Kunstnernes Hus i Aarhus i 1997 er blevet interessant i kølvandet på en nordjysk mands afbrænding af koranen. Mosegaard blev meldt til politiet for blasfemi af formanden for Aarhus Kommunes kulturudvalg, konservative Birte Bernt Henriksen, men ikke dømt, da afbrændingen af biblen i sidste ende ikke blev alment offentlig tilgængelig, men forbeholdt DR, som agerede som både vidne og bibelleverandør.
Den nordjyske koranafbrænder er blevet afhørt af politiet og sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen (ikke blasfemiparagraffen som i Mosegaards tilfælde). Det er stadig uklart om, koranafbrænderen får en bøde, som politiet i første omgang meldte ud.
Mere om koranafbrændingen her.
Mere om koranafbrændingen her.
"Kunstmaleren Adam East bliver mod sin vilje indblandet da man finder et skelet, som viser sig at være skelettet af Jesus. Opstandelsesmyten er skudt i sænk, hvis fundet bliver offentliggjort, og flere grupper kappes om at få fat i skelettet, ud fra vidt forskellige motiver."
Lars Bukdahl 's anmeldelse i Weekendavisen i sin tid begynder sådan her:
"Søren Mosegaard: Uhyret fra Betlehem. 874 sider. 495 kr. Gyldendal. JEG vil ikke lægge skjul på, at det er et i bogstaveligste forstand vægtigt argument imod Søren Mosegaards roman Uhyret fra Betlehem, at den er på 874 sider, det er i den grad for meget af det ligegyldigt professionelle og ondartet idiosynkratiske. Når man som nærværende anmelder i tide og utide anvender adjektivet ’monstrøst’ entydigt rosende, er det rimeligt nok at blive udsat for et værk, der upåtvivleligt er monstrøst, men som på en kunstnerisk set absolut uinteressant facon fremtræder totalt mislykket (så skulle det ikke være til at misforstå!)."