Der var spillet præcis 42 minutter og 10 sekunder af Danmarks første EM-kamp, da en historisk ulykke indtræffer.
Den verdenskendte Inter-spiller Christian Eriksen løber mod sidelinjen, hvor der skal foretages et indkast. Christian Eriksen ser ud til at være velfungerende under den korte løbetur.
Da bolden bliver kastet mod Christian Eriksen, rammer den ved landsholdsspillerens ben, mens han synker sammen.
Derefter følger en forfærdende uvished, mens tililende sundhedsmedarbejdere giver Christian Eriksen hjertemassage.
Et foto viser øjeblikket, da Christian Eriksen bæres fra banen. Han er afskærmet af et hvidt lagen og et finsk flag. Christian Eriksen ser ud til at være ved bevidsthed i dette øjeblik.
Landsholdsspilleren har blandt andet fået påsat en pulsmåler, så sundhedspersonalet kan få vitale informationer om Christian Eriksens helbredstilstand.
Christian Eriksen køres til Rigshospitalet og ledsages af en akutlæge fra en lægeambulance.
Senere kan DBU og UEFA bekendtgøre, at Christian Eriksen er vågen, stabil og ved bevidsthed.
Klokken 20.30 lørdag aften bliver den følelsesladede landskamp genoptaget. Ifølge Danmarks Radio har en eller flere spillere fra landsholdstruppen været i direkte kontakt med Christian Eriksen.
Overlæge Jesper Kjærgaard fra Hjertecentret på Rigshospitalet vurderer over for TV 2 Nyhederne, at Christian Eriksen har været ramt af et hjertestop, og at han hurtigt er blevet genoplivet.
Hjertelægen fortæller, at tilbundsgående hjerteundersøgelser typisk vil tage flere dage.
Se også
Christian Eriksen er i live