Konceptkunstneren Kristian Andrew Hornsleth, der er kendt for sine nytænkende og provokerende værker, viser sit overraskende blankpolerede sommerhus frem.
Mange danskere har nok en ide om, at provokunstnere bor under særprægede former og lever en udsvævende bohemetilværelse. Det gælder ikke Kristian von Hornsleth.
Når Kristian Hornsleth trækker sig tilbage til sin nordsjællandske liebhaveridyl, er det de rene linjer og stilrene designmøbler for hundredtusindvis af kroner, der dominerer.
Kristian Hornsleth har eksempelvis en køkkenlampe, der er designet af Poul Henningsen til en værdi af 180.000 kroner. Her er også fashionable designmøbler fra Arne Jacobsens hånd. Det drejer sig om lænestolen ‘Ægget’, mindst fire stole af mærket ‘Svanen’ og mindst 14 af de såkaldte ‘Syver-stole’. Møbler til en samlet værdi af mange tusind kroner af kroner.
Det fashionable sommerhus ligger i feriebyen Rågeleje. Sommerhuset er sat til salg for lidt under ni millioner kroner. For denne pris får man et underskønt udekøkken, 14 ovenlysvinduer og en pragtfuld sandstrand, der ligger 300 meter fra kunstnerhyblen.
Kristian Hornsleth ejer det funklende millionhus sammen med tre andre mænd - heriblandt to succesrige reklamefolk, der har udgivet flere bøger om Hornsleths provokerende kunst.
“Står det til os, er det heller ikke den sidste (kunstbog, red.),” udtaler reklamebureauet Ehrhorn Hummerston.
Kristian Hornsleth har netop betroet offentligheden, at han har haft indbrud i det enorme sommerhus, hvor der kan sove 20 mennesker.
“Jeg er paf og chokeret,’ udtaler den kendte provokunstner.
Indbrudstyvene stak blandt andet af med fire originale kunstværker af Hornsleth. Det drejer sig om malerier fra de sene 1990'ere, hvor Hornsleth udtrykte sig følelsesmæssigt og politisk ukorrekt.
“Jeg undrer mig over, hvordan tyvene vil afsætte kunsten. Ingen ønsker at købe stjålne værker, og jeg tilbyder hermed at droppe anklagerne, hvis værkerne returneres,” siger Kristian Hornsleth.
Kristian Hornsleth har udlovet et originalt kunstværk, fra sin egen hånd, til den person, der kan afsløre sommerhustyvene.
Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 114.
Se også
Muh-hammed, Pruh-hammed, Søren Espersen, Mads Aagaard Danielsen, Naser Khader, Bwalya Sørensen og meget andet