Søren K. Villemoes har på Facebook skrevet en fin nekrolog over den afdøde musiker Lee Perry:
"Lee Perry er død 85 år gammel. Musikalsk gik han i stå for over 40 år siden og har været tiltagende gak at høre på lige siden. Live var han en skændsel. Hans koncert på Vega var en af mine første reggaekoncerter, og det er nærmest et mirakel, at den ikke skræmte mig væk fra genren permanent.
Men det ændrer ikke ved, at da han var på toppen, var han et musikalsk geni, der har skabt noget af det bedste musik fra Jamaica - i sig selv en vanvittig bedrift taget landets exceptionelt høje musikalske niveau i betragtning.
Mit yndlingsalbum med ham er Super Ape. Jeg hører den med jævne mellemrum, og det er altid en stor oplevelse. Intet musik noget andet sted i musikhistorien lyder som det, han fik ud af The Black Ark i sin storhedstid. Og Super Ape er Perry i absolut topform med den helt rigtige dosering af skørhed, kreativitet og teknisk innovation i studiet. Også et fantastisk cover, i øvrigt.
RIP"
Se også
Kulturkamp: Venstreradikale laver hærværk mod udstillingen Politisk kunst / Sztuka polityczna