Lars Vilks var mål for tre terrorangreb (fire - hvis man regner terroristen i gågaden i Stockholm, der sprængte sig selv i luften, med (et godt bud er, at der også er planlagte angreb, som offentligheden ikke har kendskab til). Lars Vilks overlevede flere muslimers forsøg på at slå ham ihjel, men han døde, fordi en af de livvagter, der var sat til at beskytte ham, kørte galt. Der er en vis bitter ironi forbundet med, at Lars Vilks døde i det, der efter alt at dømme var en "banal" trafikulykke.
Lars Vilks stod på toppen af sin karriere. Berøringsangsten for "Muhammedtegneren" var på vej væk. Og Vilks udstillede i august i både Sverige og Polen (udstillingen i Warszawa kører frem til 16. januar 2022). Der var masser af afsætning på Vilks' malerier (som han havde rigelig tid til at lave, da politibeskyttelsen satte en stopper for mange andre af hans gøremål blandt andet vedligeholdelsen af monumentalskulpturen Nimis).
Han var begyndt at få taletid i svensk presse. Og den generelle holdning i Sverige blandt meningsdannere og nogle politikere er, at udstødelsen af Lars Vilks fra det gode selskab (noget som Lars Vilks Komiteen var en reaktion på) i kølvandet på Vilks' tegning af muslimernes profet Muhammed som en rundkørselhund var en uret, der var overgået ham. Han havde fundet kærligheden med en ny kvinde, som han til sin store fortrydelse blev nægtet at bo sammen med, fordi Säpo ikke mente, at de kunne varetage beskyttelsen af et par.
Lars Vilks var en mand, der nok aldersmæssigt var i gang med livets efterår, men som var i fuld gang med at høste frugterne af et mangeårigt arbejde. Det får han ikke lov til nu. Det kunne jeg godt have undt ham.
Se også
Vitterligt vås fra billedkunstner Gro Sarauw - tidligere forperson for UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere)