Den ene er – som Lone også skriver et sted i sin anmeldelse – at DR og Koncern forsømmer at stille hovedpersonerne nogle oplagte, men væsentlige kritiske spørgsmål. Det er totalt underligt. For det ER da et lille scoop, at dokumentaristen faktisk har fået nogle af de her ekstremt omtalte og ekstremt offentlighedsforskrækkede kunstnere i tale, men deres udsagn er svære at bruge til så meget, når de ikke møder modstand og derfor ikke får muligheden for at blive kvalificerede. For eksempel taler den kunststuderende Ihsan Ihsan om, at den antimuslimske tis-og-lort-kunstner Uwe Max Jensen har forhekset akademiets åbne gård, fordi han engang lavede en bøvet happening i den. Ihsan ville få det bedre, hvis akademiets gård blev lukket for offentligheden, siger han, men som Lone skriver, ville man da gerne høre ham besvare spørgsmålet, om flere aflåste rum er vejen for den frie kunst.

Den anden ting er, at dokumentarens omtale af den her happening er decideret mærkelig. For det første har dokumentaristen – og DR – valgt ikke at bringe billeder af den, selv om de eksplicit oplyser, at sådanne billeder eksisterer. Hvorfor de ikke viser dem, fortæller de ikke. UMJ citeres for under sin happening at sige, at han er »n-ords-konge«. Det tvivler jeg på, at han ordret sagde. Der kan være rigtig mange gode argumenter for ikke at bringe klippet og for at sløre citatet, men netop de valg og argumenter er jo centrale. Hvorfor dvæler dokumentaren slet ikke ved dem? Er de sket af hensyn til Ihsan og andre kunstnere? Fordi de skal skånes for at føle ubehag? Og er kunsten fri, hvis DR aktivt fravælger at vise UMJ's »kunst« med den begrundelse, at andre kunstnere ikke skal føle ubehag? Dét er da spørgsmål, man godt kunne forvente at få besvaret i en tv-dokumentar, som har det erklærede mål at ville besvare spørgsmålet: »Skal der være regler for, hvad man kan tillade sig inden for kunsten?«"

Negerkongen, der vakte furore på Akademiet.