Den odenseanske kunstgruppe Kukulkan Rising har skabt et maleri, der kommenterer begivenhederne i Køln ved årsskiftet, hvor en lang række kvinder blev udsat for seksuelle overgreb af migranter.
Maleriet er et landskabsmaleri, hvor kunstnerne har malet bynavnet Køln med rød maling henover landskabsmotivet. I venstre hjørne hænger der en Kay Bojesen abe, der har mistet venstre arm.
Bynavnet synes at trænge sig ind på det idylliske / ligegyldige maleri i guldramme, mens Bojesens ikoniske designerklassiker også forstyrrer billedet, fordi aben mangler en arm.
Kukulkan Rising er kendt for deres dick pics installation i forbindelse med en udstilling i maj 2015 i KunstHal ULYS i Odense.