Parafrase over fotograf Michael Drost-Hansen 's berømte fotografi og Kurt Westergaard 's berømte tegning.
Lars Werge, tidligere journalist på Ekstra Bladet og nuværende formand for Dansk Journalistforbund, skriver på sin Facebook profil:
"RACISME OG BLASFEMI
Kan man gå ind for ytringsfrihed og ikke være modstander af racisme-paragraffen (§266B i straffeloven)?
Det spørgsmål blev pludselig aktuelt i aftes, da jeg på twitter blev spurgt af tænketanken Justitias direktør, Jacob Mchangama, på twitter. Han havde læst artiklen fra i fredags på journalisten.dk, hvor jeg gav udtryk for, at jeg ikke ser noget behov for at få ændret eller fjernet racisme-paragraffen.
Det skete på baggrund af en domfældelse, som har fået en lang række partier på Christiansborg op af stolene. Retten i Helsingør dømte en mand (fotograf Flemming Nielsen, red.) for, i en debat på Facebook, at have sammenlignet islam med nazisme.
Det lykkedes mig at forklare mig rigtig dårligt i artiklen, som jeg ellers fik mulighed for at godkende mine citater i, inden den blev publiceret – jeg anede ikke uråd, men når jeg genlæser min udtalelse om sagen forstår jeg godt, at det vækker kritik:
”Det citat skærer rigtig mange mennesker i denne verden over én kam. Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet. Jeg synes ikke, det eksempel tjener til at sige, at vi skal have ændret eller fjernet paragraffen”
Jeg tror, det er mere korrekt at sige, at fordi en dom er forkert, kan loven jo godt være rigtig. Og jeg er enig med dem, der mener, at det er en vid fortolkning af rammerne for 266B at anvende den som grundlag for en dom i den pågældende sag.
Derfor giver det bestemt også god mening, hvis Straffelovrådet beslutter at se på anvendelsen af paragraffen, som SF har foreslået. Her er der tale om juridiske vurderinger og ikke om, at politikere reagerer på enkelte byretsdomme. Det bakker jeg op.
Nu er racismeparagraffen ikke den eneste bestemmelse, der skal værne os som borgere mod overgreb – blasfemi, æreskrænkelse og injurier er for eksempel også nævnt i de forskellige dele af lovgivningen som områder, hvor man står til ansvar for domstolene for sine ytringer i det offentlige rum.
Det kendetegner demokratiet, at det yder den svage beskyttelse. Det kendetegner også demokratiet, at vi skal kunne gå op mod magthaverne og autoriteterne, og paragraf 266B er til for at beskytte grupper af personer. Den er ikke til for at beskytte en religion eller en ideologi. Disse magtfulde instanser må tåle, at der bliver gået langt i kritikken af dem.
Mens dét, der er baggrunden for disse bestemmelser, er at yde individet beskyttelse. Så svaret på mit indledende spørgsmål er:
Ja, man kan godt være for ytringsfrihed og for racismeparagraffen på samme tid."
*
Jacob Mchangama skriver følgende om Lars Werge på sin Facebook profil:
"Jeg er ikke overrasket eller særlig skuffet over, at Lars Werge støtter op om racismeparagraffen. Det er (desværre) en meget almindelige holdning, og en ophævelse ville kræve opgør med konventioner og EU-retten. Men jeg synes det er dybt problematisk når formanden for Dansk Journalistforbund udtaler følgende om dommen fra Helsingør:
Manden blev idømt fire dagbøder for et opslag på Facebook. Her havde han ifølge Jyllands-Posten blandt andet skrevet, at islam vil ”misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet”.
DJ-formand Lars Werge mener, citatet er et eksempel på, at racisme-paragraffen virker efter hensigten.
»Det citat skærer rigtig mange mennesker i denne verden over én kam. Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet. Jeg synes ikke, det eksempel tjener til at sige, at vi skal have ændret eller fjernet paragraffen. Jeg synes ikke, vi i dette land lider af berøringsangst i forhold til emner og temaer som flygtninge og religion,«
I min efterfølgende Twitterdebat med Lars Werge kunne han ikke tage stilling til om en konkret leder i Jyllands-Posten burde være strafbar, og heller ikke om det burde være strafbart at sammenligne en religion med totalitære ideologier. Med andre ord kan formanden for Dansk Journalistforbund ikke på forhånd sige om han mener, at hans egne medlemmer bør kunne straffes, for hvad der i praksis udgør blasfemi, og som vel stort set alle pressefrihedsorganisationer mener udgør en krænkelse af ytringsfriheden.
Som jeg har været inde på før ville listen over straffesager være lang, hvis man skulle have retsforfulgt alle danskere (forfattere, politikere, debattører og kunstnere), der har sammenlignet islam og kristendommen med totalitære ideologier. Det er da også bemærkelsesværdigt at 4 af landets dagblade, inklusiv de tre største, alle har taget afstand fra dommen på lederplads.
Dansk Journalistforbund har en vigtig rolle at spille i forhold til at beskytte pressefriheden, men hvis man selv lader døren stå på klem for at udvide begrænsningen af ytringsfriheden på kontroversielle områder, hvordan kan man så på troværdig vis forsvare den når den kommer under pres på andre områder. Jeg håber, at Dansk Journalistforbund får gennemtænkt sin position, og at det helt naturlige udgangspunkt for DJ bliver at starte med ytringsfriheden."
Læs også
Idømt dagbøder for at sammenligne islam med nazisme
Kurt Westergaard og Michael Drost-Hansen vil begrænse billedkunstneres ytringsfrihed