En ældre sag fra Den Frie blog:
![]()
![]()
Så fik man Rudolf Broby-Johansen 's digtsamling Blod hjem fra biblioteket (i en faksimile udgave og som Tranebog (med det svastika-agtige logo på titelbladet)).
Niels Lyngsø har sammenlignet Yahya Hassan med Broby-Johansen, og der er flere ligheder. Begge var overnight sensations og skabte kontrovers (Broby med sin (religionskritiske (?) og kropsligt udpenslede) abortmodstand og Yahya Hassan med sin islamkritik). Begges digtsamlinger er skrevet med versaler. Men hvor Hassans bog er på næsten 200 sider, har Broby i den grad speederen i bund. 32 sider. Hvoraf der kun er digte på de 18.
Broby fik i øvrigt en dom for sin kunst (som Kristian von Hornsleth, Firoozeh Bazrafkan og Uwe Max Jensen (MarcoEvaristti blev frikendt)), mens ingen (trods Jacob Mchangama's indirekte opfordring) har vist interesse for at anmelde Yahya Hassan for racisme eller blasfemi.
Ad åre endte Broby (som kommunist) og Danmarks mest opbyggelige mand, da han forlod kunstnervejen og i stedet helligede sig et enormt folkeoplysende projekt om kunst. Yahya Hassan kan ende samme opbyggelige sted. Det er ikke sikkert, at der kunstnerisk er ret meget mere tilbage at skyde med efter så radikal en debut.
*
UPDATE
I dag - 21. marts 2016 - skriver fotograf Freddy Hagen følgende om Yahya Hassan på Facebook:
"Yahya Hassans digtsamling var stærkt inspireret af Broby-Johansens Blod, ditto skrevet i fragmenterede versaler, og ditto grum, ildevarslende virkelighed.
Broby Johansen skrev Blod som reaktion på et besøg i Berlin, hvor fascister, kommunister, sladderspaltejournalister og armoden selv, skreg ham ørerne fulde af en dyster samtid.
Det var en ekspressionistisk fremstilling af tidens splittelse og konflikt, grænsende til det dadaistiske, et spejl på tidens absurditet.
Aktionskunstnerne gik ud på gaden, og stillede sig i skudlinjen, mellem kommunister og fascister, og fremførte deres digte.
De befandt sig ikke i et kulturelt ekkorum, hvor man fandt det upassende, hvis man udviste vanvid, midt i en vanvittig tid. De vrængede hverken på næsen af det upassende sprogbrug, og deres protest blev ikke fortolket som infantil og kunstnerisk ubrugelig."
I tråden til Freddy Hagens statusopdatering skriver Torben Moesgaard:
"Brobys Blod er et kongeværk i dansk ekspressionistisk litteratur. Jeg havde det på et tidspunkt i samlingen (i en forlagsfrisk udgave bilagt forsvarstalen), men solgte det hos Bruun-Rasmussen. Jeg storfortryder jeg ikke holdt det over gulvets møjgrønne kvadrat."
Så fik man Rudolf Broby-Johansen 's digtsamling Blod hjem fra biblioteket (i en faksimile udgave og som Tranebog (med det svastika-agtige logo på titelbladet)).
Niels Lyngsø har sammenlignet Yahya Hassan med Broby-Johansen, og der er flere ligheder. Begge var overnight sensations og skabte kontrovers (Broby med sin (religionskritiske (?) og kropsligt udpenslede) abortmodstand og Yahya Hassan med sin islamkritik). Begges digtsamlinger er skrevet med versaler. Men hvor Hassans bog er på næsten 200 sider, har Broby i den grad speederen i bund. 32 sider. Hvoraf der kun er digte på de 18.
Broby fik i øvrigt en dom for sin kunst (som Kristian von Hornsleth, Firoozeh Bazrafkan og Uwe Max Jensen (MarcoEvaristti blev frikendt)), mens ingen (trods Jacob Mchangama's indirekte opfordring) har vist interesse for at anmelde Yahya Hassan for racisme eller blasfemi.
Ad åre endte Broby (som kommunist) og Danmarks mest opbyggelige mand, da han forlod kunstnervejen og i stedet helligede sig et enormt folkeoplysende projekt om kunst. Yahya Hassan kan ende samme opbyggelige sted. Det er ikke sikkert, at der kunstnerisk er ret meget mere tilbage at skyde med efter så radikal en debut.
*
UPDATE
I dag - 21. marts 2016 - skriver fotograf Freddy Hagen følgende om Yahya Hassan på Facebook:
"Yahya Hassans digtsamling var stærkt inspireret af Broby-Johansens Blod, ditto skrevet i fragmenterede versaler, og ditto grum, ildevarslende virkelighed.
Broby Johansen skrev Blod som reaktion på et besøg i Berlin, hvor fascister, kommunister, sladderspaltejournalister og armoden selv, skreg ham ørerne fulde af en dyster samtid.
Det var en ekspressionistisk fremstilling af tidens splittelse og konflikt, grænsende til det dadaistiske, et spejl på tidens absurditet.
Aktionskunstnerne gik ud på gaden, og stillede sig i skudlinjen, mellem kommunister og fascister, og fremførte deres digte.
De befandt sig ikke i et kulturelt ekkorum, hvor man fandt det upassende, hvis man udviste vanvid, midt i en vanvittig tid. De vrængede hverken på næsen af det upassende sprogbrug, og deres protest blev ikke fortolket som infantil og kunstnerisk ubrugelig."
I tråden til Freddy Hagens statusopdatering skriver Torben Moesgaard:
"Brobys Blod er et kongeværk i dansk ekspressionistisk litteratur. Jeg havde det på et tidspunkt i samlingen (i en forlagsfrisk udgave bilagt forsvarstalen), men solgte det hos Bruun-Rasmussen. Jeg storfortryder jeg ikke holdt det over gulvets møjgrønne kvadrat."