Dan Turell. (Foto: Wikipedia)
Jeg er begyndt at læse journalist og reklamemand og initiativtager til Christiania - Jacob Ludvigsen 's erindringer Hobbit i habit (Gyldendal), som jeg vil citere fra den kommende tid. Her en passage, hvor Jacob Ludvigsen fortæller om Dan Turell 's midlertidige arbejde som tekstforfatter på et reklamebureau:
Efter ungdommens tilfældige former for ansættelse - tæppeklipper, postbud, bydreng, blændende beskrevet i Onkel Danny-fortællingerne - udførte Dan Turell ikke egentligt lønarbejde, og jeg tænkte, at han måske gerne ville supplere sine variable indtægter gennem propaganda (arbejde i reklamebranchen, red.). Da Jersild (direktøren for reklamebureauet, hvor Jacob Ludvigsen var ansat, red.) fandt Dan underholdende, hvilket var gensidigt, overlod han gerne nogle opgaver til ham, og i fællesskab gik vi i gang.
Først drejede det sig om anprisning af en fingerring til studenter, som en guldsmed på Strøget havde fundet på. Dan var hurtig:
En ring på en finger
et minde for livet
om dage, der svandt
og den, der har givet
Næste big deal var lanceringen af Holger Danske Akvavit, en grosserers forsøg på at tage markedsandel fra Rød Aalborg. Vi insisterede på at få bragt en hel Holger, for man kan ikke anprise produkter, man ikke selv har prøvet. Og vi havde virkelig aldrig hørt om eller smagt Holger.
Kuglehovedet knitrede med tekster til hals- og bagsideetiketter, værtshuspromotion og annoncer, og vi trak hele klicheorglet ud: "Hemmeligheden bag Holger Danske Akvavit er den ældgamle recept, baseret på de ægte aromatiske krydderurter - hovedsagelig kommen, fennikel og dild - der i umindelige tider har kendetegnet virkelig kvalitetakvavit.
Tilblivelsen af Holger Danske er lang og kompliceret. Omhyggeligt samles, sorteres og findeles urterne, hvorefter presning finder sted. Måneders lagring og pleje går forud, før vor kældermester giver sin tilladelse til tapning af hvert enkelt fad."
Endnu skrappere sager var den lyrik, som Dan udviklede til brug for fritstående papkort til rødternede duge.
Dan kunne selvfølgelig ikke tage det alvorligt i længden og var også varsom med at forskrive sig til det merkantile sprog, hvor det er køberen, der bestemmer; reklame kan aldrig blive kunst i den forstand, selv om den i sine bedste øjeblikke udnytter kunstneriske virkemidler.
Han syntes også, uden at han direkte bebrejdede mig noget, at jeg burde bruge min tid bedre. Denne velmente opfattelse havde han for så vidt ret i. Hvis jeg havde koncentreret mig mere om at udtrykke mig selv end at stille min pen til rådighed for andre, og måske endda havde dyrket prosa og lyrik under kritisk vejledning af Dan, der var fantastisk hjælpsom i så henseende - digteren Vita Andersen forærede ham Ordbog over det danske sprog i 27 bind i taknemmelighed over hans velmente vejledning - ville tilværelsen have taget en anden drejning."
(Side 240-241)