Midten og slutningen af 00'erne umiddelbart inden finanskrisen og økonomiens sammenbrud var nogle af de bedste - og værste - år for danske (og sandsynligvis også udenlandske) billedkunstnere. Der var så mange penge til rådighed, at selv ret middelmådige kunstnere kunne sælge deres malerier for forholdsvis høje priser og leve af deres kunst. Da finanskrisen begyndte, forsvandt deres marked nærmest fra den ene dag til den anden. Det var kun de store anerkendte kunstnere, der nogenlunde kunne holde prisniveauet.

Jeg har aldrig været en kommerciel kunstner, så det havde ikke betydning for mig. Der var dog så meget tryk på kedlerne i 00'erne, at en driftig nyslået gallerist fra Næstved også mente, at han kunne slå mønt på mine lærreder til fælles bedste. Det lykkedes aldrig at sælge et eneste billede. Men det var ikke den eneste skuffelse, jeg blev udsat for.

Der var nemlig indbrud på galleriets lager, hvor Kristian von Hornsleth 's malerier stod opmagasineret umiddelbart ved siden af mine værker. Tyveknægtene tog alle Hornsleths billeder, men ikke et eneste af mine. Det var ærgerligt, da galleriet var godt forsikret.

I efteråret 2023 havde jeg i øvrigt en næsten tilsvarende oplevelse. Mange af mine malerier står midlertidigt opmagasineret i min ene søns kælderrum. En fyr var brudt ind i kælderrummet, men havde ikke rørt malerierne. Så er det, at man ikke ved om, man skal glæde sig over, at de ikke blev stjålet, eller blive fornærmet over tyvens "værdisætning" - eller mangel på samme - af ens værker.




Se også
Selvportræt bag tremmer