Alexander Tovborgs udsmykning af Jelling Kirke 's ny sognehus. (Foto: Facebook)
"afsløring i dag af udsmykningen
'sang om jorden'
(efter inger christensen)
3,5 x 10m vægmaleri
jellinge kirkes nye sognehus
inger christensens salme blev sunget første gang ved jelling seminariums 150 års jubilæum i 1991.
'sang om jorden'
mens jorden driver roligt rundt,
fordeler solens strålebundt
fra sted til sted
sin herlighed
og drejer livets solskinsur
en tur.
her vandrer vi ad himlens sti,
som om vi var så evigt fri,
mens sagen er,
at her som der
er vi kun gådefulde spor
af jord.
det er et overjordisk held,
at jordens drejning om sig selv
i Mælkevejens himmelleg
forvandler rummets stjernestøv
til løv.
så selv en sten kan blomstre op
på jordens grønne plantekrop,
hvor ild og vand og luft og sand
har blandet jordens bjergmassiv
til liv.
her bor vi ved en himmelrand
hvor der er mere vand end land,
et paradis i tågedis,
her bygger lykkens sommerland
på sand.
men når det skrider under os,
og ingen mer misunder os,
har vi så mod i overflod
til selv at kalde landets savn
ved navn.
fra gorms og thyras jelling kom
vor lange livsfortælling om
en omgangsform
hvor livets norm får alle til at leve kvit
og frit.
så vi kan stå på talefod
med viljen til at gå imod
den brede strøm
den fede drøm
om grådighedens posefuld
af guld.
har ordet skabt, hvad det har sagt, forunderligt som solens magt
at ingenting får alt i sving
og spreder os som jordens salt
i alt.
da løfter sjælens sommerfugl
sig fra sit mørke vinterskjul
og flagrer frit
fra dit til mit,
og ingen ønsker mer,
jo mer de ser.
det er en meget dejlig jord,
en frugt så saftiggrøn og stor,
hvor alle sprog
blir bragt i kog,
så vi på dansk kan rime jord
på ord.
den ligner mest forbuden frugt,
jeg tænker, den er alt for brugt,
så ingen gud
tør gribe ud
og plukke den, så alting skabt
går tabt.
en stor tak til Anna Rettl & Mischa Pavlovski for at male så flot med mig, jeg er taknemmelig for at have arbejdet sammen med jer. mange tak til Kristoffer Bech for at lakere værket med mig efterfølgende. tak til menighedsrådet, i er menneske kirken med et stort ansvar for tolerance og universal kærlighed. tak for jeres støtte og opbakning til mig i værkets udsatte tider. tak for åbne døre. for dejlig frokost af kirkesekretæren kirsten, og for at komme med kaffe til os om natten. tak for aftensmad i cafeen. tak til kristian, sognepræsten der fyldte rundt mens jeg var der, tillykke. tak for logi hos bente nede ved gadekæret, det var et smukt sted at starte dagen. tak til oscar schmitto for at styre atelieret. mange tak til mærsk for kapital, men tak til mine venner for inspiration. tak til biskop marianne for en vigtig prædiken om tolerance under højmessen, og til sidst, en speciel stor tak for opgaven og den åbensindet dialog der kom bag efter, til menigheds næstformand inger og dets formand gunni. må værket være en fredsdue på alles læber, tak."
Alexander Tovborg er i stald hos Danmarks førende galleri Nicolai Wallner.