Lang opdatering af journalist Søren K. Villemoes på Facebook:
"Tid til en lang status.
Lad os se det i øjnene: Det ser sort ud. Det europæiske projekt er lagt i graven. Unionen er ved at falde fra hinanden. Storbritannien vil formentlig smutte inden længe. Og i Bruxelles er man ude af stand til at modarbejde de anti-liberale tendenser i Østeuropa. Man kan heller ikke finde ud af at løse flygtningekrisen med de midler, der skal til. Det udliciterer man så til en autokrat i Ankara, der nu har fået tildelt en helt optimal forhandlingsposition. Det er lige så pinligt, som det er sørgeligt. EU er i knæ, og det er selvforskyldt.
Aldrig i min levetid har den frie verdens selvtillid været ringere. Den føler ikke længere et naturligt ejerskab over fremtiden. Eliten har fejlet - især i lande som USA, Sverige og Tyskland. Og tilliden til politikerne er i bund. Vælgerne reagerer ved at strømme til vulgære, antielitære fænomener som Trump. Men tro ikke, at det bliver meget bedre med modkandidaten Hillary Clinton. Hun inkarnerer alt det værste ved det etablerede: Principløshed, korruption, snyd, retningsløs pragmatisme, fusk, bedrag, løgn og humbug. Uanset hvad vil den frie verdens næste leder kun blive værre, end ham vi har nu.
Terror bliver der mere og mere af. Islamisterne er i vækst og tror på fremtiden. De anser ytringsfriheden for vestlig imperialisme i forklædning, og en del af venstrefløjen er helt enig med dem. De kalder det bare noget med hvide privilegier. Samtidig er højrefløjen ivrig efter at bekræfte dem begge i denne opfattelse ved at indskrænke islamisternes ytringsfrihed. Og inde på midten tror mange stadig, at det hele handler om noget med anstændighed og toner, når folk mejes ned. Se bare, hvordan Bo Lidegaard har forsøgt at lappe den skude, han fik overleveret fra Seidenfaden. Alle kan se, at det er desperat. Det er symptomatisk - og ikke bare et fænomen isoleret til et hjørnekontor på Rådhuspladsen. Man skal heller ikke regne med nogen opbakning fra vores ledere. Merkel har vist, at hun hellere vil behage sultanen end at forsvare ytringsfriheden. Og i EU går man mere op i hate speech-lovgivning (aka censur) end i borgerrettigheder. Samtidig er de fleste vælgere formentlig klar på at veksle frihedsrettigheder til følelsen af tryghed.
De demokratiske værdier er på globalt tilbagetog. Ifølge Freedom House'årlige Freedom Index var 2015 det niende år i træk, hvor friheden gik tilbage. Kun fantaster tror idag, at der vil komme demokrati i lande som Kina og Rusland i nogen overskuelig fremtid. Det arabiske forårs optimisme virker som noget fra en fjern fortid. Demokrati i Mellemøsten er overladt til science fiction-forfattere at beskæftige sig med. Og Tyrkiet har forlængst lugtet lunten: At ikke engang Vesten længere tror på sine egne idealer. Hvor Ankara engang spejlede sig i Paris, ser man i idag tilbage på egne gamle urriger, der skal genrejses.
Det er ikke så underligt. Der er økonomisk vækst i det meste af verden, bare ikke i Europa. For her er alt næsten gået i stå. Det eneste, der er i bevægelse, er flygtningemasserne, der til gengæld er uforenelige med de velfærdssamfund, vi brugte efterkrigstiden på at opbygge. Og i Berlin insisterer man på at opretholde en euro, der har bragt forbandelser over kontinentet.
Middelklassen i Nordeuropa er truet af permanent lavvækst og et velfærdssamfund under konstant pres. Det hjælper ikke, at forvaltningen er blevet et underligt selvsupplerende system, ingen kan regne ud, og hvis primære funktion virker til at være at ansætte nye djøffere til at måle, hvad de gamle djøffere går rundt og laver. Evalueringer, måltal og resultatkontrakter i én lang uendelighed til ingen verdens nytte, mens systemets primære organer som SKAT og politiet forfalder.
I århundreder var Danmarks største styrke en ukorrupt, effektiv og yderst kompetent embedsmandsstand. Vi kunne have uduelige konger uden det store problem, da embedsmændene vidste, hvordan man kørte biksen. Vi betalte enorme mængder skat til dem uden det store brok, fordi de gjorde tingene ordentligt. Men hvor længe vil det mon vare ved, når borgerne ikke længere tror, at systemet eksisterer for deres skyld? Når politiet står og deler bøder ud ved en cykelsti, så en eller anden leder kan få en lønbonus? Når kriminalitet ikke registreres og de letteste forbrydelser prioriteres opklaret, så måltallene kan se bedre ud?
Det ser så grelt ud, at flere vælger den rene eskapisme. Derfor ser vi ikke bare fænomener som Trump, men også Alternativet, hvor folk tror, at man kan løse det hele med lidt tænken-ud-af-boksen. De regeringsbærende partier er under pres i hele den vestlige verden. Og Panama-papirerne viser da også, at den politiske elite har forgøglet vælgerne med deres globaliseringsbegejstring. Den har været til gavn for den økonomiske elite, lavtlønnede kinesere og immigranter fra den tredje verden, men den har gjort fremtiden usikker for arbejder- og middelklassen i Vesten.
Og så er der også den der globale opvarmning, som jeg slet ikke kan overskue at begynde at tænke på. Det eneste, der ser ud til at gå upåvirket fremad, er teknologien og videnskaben (den del af videnskaben, der ikke er blevet overtaget af hvidhedslogikkerne, vel at mærke). Jeg tror, jeg vil læse noget horror-litteratur, så jeg kan komme i godt humør.
God mandag."
*
Statusopdateringen får denne kommentar af David Pedersen med på vejen:
"Alting var bedre i gamle dage... det er en grundpræmis ved mennesket at være utryg ved fremtiden men nostalgisk omkring fortiden. I 70'erne og 80'erne var der fortsat kold krig, med risikoen for altødelæggende atomkrig lurende i hjørnet. I Danmark var der en større falanks af femtekollonnekrigere, der arbedede benhårdt for Sovjetiske og mod danske interesser. Der var terror fra Rote Arme Fraktion, IRA, PFLP, Sorte September til OL i München med videre. Der var galoperende inflation, høj arbejdsløshed og udsigt ud over afgrunden.
Når det er sagt, så er der også en del af mig der har det, som journalist Søren K. Villemoes i denne rammende opdatering."