Billedkunstneren Lasse Krog Møller, der er årets modtager af Sven Dalsgaard 's Legat. (Foto: Pressefoto)
Den aarhusianske billedkunstner og forlægger Lasse Krog Møller modtager Sven Dalsgaards Legat ved et arrangement i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro i København mandag 30. maj 2016 klokken 15. Den Frie skriver på Facebook:
"Invitation til uddeling af Sven Dalsgaards Legat
Den Frie Udstillingsbygning har fornøjelsen af at invitere til uddeling af Sven Dalsgaards Legat til støtte for yngre eksperimenterende kunstnere.
I år tildeles legatet kunstneren Lasse Krog Møller og *[asterisk].
Sven Dalsgaards Legat er det største legat i Danmark, der uddeles til lovende unge, eksperimenterende kunstnere for at støtte deres fremtidige kunstneriske udvikling og uddannelse.
Valget af Lasse Krog Møller og *[asterisk] vil under legatoverrækkelsen blive begrundet af billedkunstner Claus Carstensen, der har indstillet legatmodtageren.
Efter legatoverrækkelsen byder Den Frie Udstillingsbygning på et glas bobler, og der vil være en særlig mulighed for, at se en unik præsentation af udvalgte udgivelser af Lasse Krog Møllers forlag *[asterik].
Vi håber på at se jer til en dejlig eftermiddag, mandag d. 30. maj kl. 15.
Venligst, Den Frie Udstillingsbygning"
Forfatteren Asta Olivia Nordenhof fik legatet i 2015, mens det i 2014 gik til Søren Thilo Funder. Jan S. Hansen modtog legatet i 2012. Vinyl-terror og -horror (Camilla Tygstrup Sørensen og Greta Dahl Christensen) fik Sven Dalsgaards Legat i 2009. Mette Winckelmann var årets legatmodtager i 2008. Afsnit P fik legatet i 2004. I 2007 fik forfatteren Maja Lee Langvad legatet.
Se også
Portræt af en dansk intellektuel