Jernkorset, der på fredag tildeles Dan Park ved en ceremoni på Folkemødet.
Blandt gæsterne på Folkemødet 2016 er to repræsentanter for den russiske punkgruppe Pussy Riot, der blev kendt i en større offentlighed efter fremførelsen af happeningen Helligt lort i en katedral i Moskva. En seance, som udløste en fængselsstraf til tre medlemmer af Pussy Riot, da de blev dømt for religiøs hooliganisme. På Folkemødet interviewes kvinderne fra Pussy Riot af DR2 's Martin Krasnik fredag 17. juni 2016 klokken 19 på scenen på Cirkuspladsen i Allinge. Inden interviewet hædres den svenske gadekunstner og politiske aktivist Dan Park, der i lighed med Pussy Riots medlemmer har siddet i fængsel på grund af sin kunstneriske skaben, med en ytringsfrihedspris.
18.30 uddeler Dan Park Komiteen for første gang sin nyindstiftede pris Jernkorset. Den tilfalder Dan Park, hvis ytringsfrihed komiteen er sat i verden for at forsvare. Prisen skulle have været overrakt af Dan Park Komiteens formand Ibi-Pippi Orup Hedegaard, men da hun for nylig er blevet mor for syvende gang, har hun måttet blive hjemme. Ibi-Pippi har i stedet rakt ytringsfrihedsfaklen videre til de menige medlemmer af Dan Park Komiteen - Asger Trier Engberg, Ninna Martina og Uwe Max Jensen - der vil stå for overrækkelsen af Jernkorset og motiveringen af prisen.
Ytringsfrihedsprisen Jernkorset består af et autentisk jernkors fra 1. verdenskrig - en preussisk militærorden tegnet af arkitekten Karl Friedrich Schinkel - og en halv liter øl fra Svaneke Bryghus.
Blandt de oprindelige modtagere af Jernkorset (tysk: Eisernes Kreuz) var Adolf Hitler, der blev Tysklands rigskansler, og soldat, forfatter og entomolog Ernst Jünger.
Læs også
Venstreekstremister opfordrer til overfald på Dan Park
*
Ramadan Kareem Omar Mateen