Det mest populære guldaldermaleri, der findes, og et af dansk malerkunsts mesterværker er maleren C. W. Eckersbergs billede "En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl" (maleriet er i dag kendt under den mere mundrette titel "Kvinde foran et spejl"). Maleriet fra 1841, der kan ses på Den Hirschsprungske Samling i Østre Anlæg i København overfor Statens Museum for Kunst, forestiller netop det, som titlen antyder: En afklædt kvinde, der står ved et spejl og retter på håret. Nøgenheden er holdt strengt i ave, og Eckersbergs maleri er et studie i antydningens kunst, da spejlbilledet kun viser en brøkdel af barmen, mens et hvidt klæde dækker det meste af bagdelen.
Men hverken maleriets status eller erotiske diskretion gør åbenbart det mindste indtryk på amerikanske Facebook, der har nægtet turistorganisationen The Copenhagen Book at bruge Eckersbergs maleri i sin markedsføring på Facebook, fordi Facebook "ikke (tillader) billeder eller videoer, der antyder nøgenhed gennem f.eks. sløring eller beskæring", da "sådanne annoncer er ømtålelige og fremkalder typisk negative reaktioner fra seere."
At nogen skulle reagere negativt på Eckersbergs vidunderlige portræt af modellen Florentine, som guldaldermaleren brugte som model i flere værker, synes direkte afstumpet, og Facebooks censur udstiller igen sitets aggressive holdning til kunst, der indeholder et strejf af nøgenhed. Når Facebook samtidig tillader det amerikanske magasin Paper at promovere sig med et foto af en langt mere afklædt Kim Kardashian, så er der for alvor noget, der skurrer. Realitystjernen er i lighed med Eckersbergs Florentine afbildet bagfra, men på en langt mere eksplicit måde, hvor det meste af Kardashians fyldige derrière er blottet for beskueren, der kort sagt får smækket Kardashians olierede bagdel lige i synet.
Tilbage sidder man som Facebook-bruger med det påtrængende spørgsmål: Hvilke regler gælder der egentlig for sitet? Og hvorfor tillader Facebook fotoet af Kardashian, men censurere Eckersberg?