Fortovet benyttes som lærred. (Foto: Pressefoto)
Den midtjyske by Brande er kendt for sine gavlmalerier, men har nu opdateret med en gadekunstfestival - Street Art Brande - om hvilken arrangøren skriver:
"International Street Art Festival 2016
Vi er klar igen i år med et endnu større brag af en Street Art-festival den 1.-3. juli 2016, hvor 19 kunstnere vil udsmykke Brande by.
Sikke en fest, vi havde i Brande i weekenden den 4.-5. juli 2015 i forbindelse med vores første Street Art festival. Det var helt fantastisk og oversteg langt vores forventninger.
Mange nyheder venter gæsterne i år - hvor vi bl.a. får besøg af den kendte danskebilledhugger Bjørn Nørgaard, som vil udgøre en del af dommerkommiteen, når den unikke Street Art-kunst skal bedømmes."
International Street Art Festival 2016 har deltagelse af følgende kunstnere:
Wilfried Berg, Aziz el Guaraoui, Katrin Holdorf, Marion Ruthardt, Gregor Wosik, Matthew May, Melina Berg, Remko van Schaik, Ruben Poncia, Stefan Pollack, Vera Bugatti, Carlos Alberto Hernandez, Adry Hernandez, Ketty Grossi og Valentina Sforzini.
Som særlige gæster deltager den svenske gadekunstner Dan Park, forfatteren Ibi-Pippi Orup Hedegaard og happeningmageren Uwe Max Jensen.
Et dommerpanel bestående af Bjørn Nørgaard, billedhugger, grafiker og performancekunstner, Birgit Pedersen, museumsinspektør, AROS Aarhus Kunstmuseum, og Bente Jensen, kunstnerisk leder, KUNSTPAKHUSET i Ikast, "vil følge kunstnernes arbejde tæt og til slut kåre en vinder af det mest unikke og flotte kunstværk i hver af de tre kategorier:
* Fri kunst
* Kopister
* 3D kunst"
Eksempel på Dan Park 's street art / gadekunst. Plakaten er opsat i København.
Læs også
Dan Park udsmykker Aalborg 's gader; pædofili, nazisme, islam, Børge Hansen og Ai Weiwei