Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Pernille Vermund fra Nye Borgerlige hylder sin barndomsveninde Sherin Khankan; mindst et partimedlem har meldt sig ud i protest

$
0
0

Interessant opdatering på Facebook af Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, hvor Vermund hylder Sherin Khankan - Danmarks første kvindelige imam fra Mariam Moskeen i København:

"Jeg var 6 og du var 7 år, da vi sad på dit værelse i rækkehuset i Kastrup, lyttede til Nathalies Shakin' Stevens bånd og lavede lektier.

Du havde visket svarene i dine skolebøger ud, så vi kunne lave lektier sammen. Ved siden af os stod hele din opstillling af smølfer klar til leg.

Jeg elskede at lege med dig. Du var min bedste og kæreste veninde.

Fire år senere flyttede jeg til Snekkersten. Jeg husker, at jeg græd hele vejen i bilen, da vi flyttede.

I mine ungdomsår tænkte jeg tit på de dejlige minder, jeg havde fra timerne, vi tilbragte sammen. Din kærlige mor, der solede topløs i haven og lærte mig at tælle til ti på hendes modersmål, finsk. Din smukke søster, Nathalie, som introducerede os for nye frisurer og Shakin Stevens. Og din gæstfrie og begavede far, selvstændig erhvervsdrivende og kvarterets driftigste mand, der introducerede mig til backgammon og saltede, syriske kerner.

Religion var aldrig et emne.

30 år senere er jeg stifter af et politisk parti, der sætter ord på - og vil løse - de store udfordringer, vi oplever med uintegrerede indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika, som i høj grad skyldes kultursammenstødet mellem den traditionelle islamistiske tilgang til Islam og vores vestlige værdier.

Og du er Danmarks første kvindelige imam, stifter af Danmarks første kvindemoske og kæmper for at reformere din tro.

Jeg har indtil nu haft svært ved at forstå, hvorfor det blev din mission. Har haft svært ved at forstå, hvorfor du, der voksede op i den mest velintegrerede udenlandske familie, blev troende muslim.

Men jeg har respekteret dig for dit valg og fra sidelinjen fulgt din indædte kamp for at reformere Islam.

Og når jeg læser de reaktionære og modbydelige kommentarer fra dine "trosfæller" efter åbningen af kvindemoskéen, så forstår jeg bedre end nogensinde før, at du er på en vigtig mission for en tro, som i sin islamistiske form er undertrykkende, voldelig og menneskefjendsk, men i dine øjne handler kærlighed.

Jeg kan ikke se din tro gennem dine øjne.

For mit syn på islam præges af de store konflikter, jeg ser, i kultursammenstødet mellem islam og vores demokratiske levevis.

Konflikter, som eskalerer, når tonen i debatten bliver vigtigere end indholdet og når politikerne holder hånden under kriminelle udlændinge og gennemfører lappeløsninger som smykkelov og teltlejre i stedet for at tage fat om nældens rod og sikre, at vi selv har kontrol over hvem og hvor mange udlændinge, vi har i vores land.

Men selv om jeg ikke kan se din tro, som du gør det, så håber jeg, at jeg en dag vil se resultatet af dit arbejde - og at de danskere, der vælger at bekende sig til samme tro som du, en dag vil kunne spejle sig i et forbillede rundet af vestlige værdier, frihed og næstekærlighed."

*

Opdateringen er ikke blevet modtaget med velvilje hos alle Nye Borgerliges støtter. Mindst ét medlem har meldt sig ud.

**

På sin Twitter profil ironiserer Daniel Carlsen fra Danskernes Parti over Pernille Vermunds Facebook opdatering og reaktionerne på den:

"Jeg havde egentlig regnet med, at @PernilleVermund kunne bilde folk ind, at hun ønsker en stram udlændingepolitik, indtil efter et valg."


Læs også Sherin Khankan til Hizb ut-Tahrir-demonstration – så meget for Kritiske Muslimer


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine