Satireforsker Dennis Meyhoff Brink skriver på sin Facebook profil om forsiden på det ny nummer af Charlie Hebdo:
"Så er Muhammed igen i Charlie Hebdo. Denne gang er baggrunden følgende: I den forgange uge kritiserede den tidligere franske økonomiminister, Emmanuel Macron, som nok stiller op som præsidentkandidat, forkæmperne for det, han kaldte den "revanchistiske sekularisme". Ifølge Macron har disse revanchister alt for travlt med at føre krig imod de monoteistiske religioner og især islam. Som et svar herpå har Charlie Hebdo tegnet de monoteistiske religioners grundlæggere - Moses, Muhammed og Jesus - som fans, der heppende bærer på "Præsident Macron", som storsmilende siger "allerede tre sponsorater" ..."
Se også
I har Kalashnikov, vi har champagne (homage til Charlie Hebdo)