Mandag og tirsdag afholder Aalborg Universitet en akademisk konference om de danske Muhammed-tegninger. Konferencen, der har fået navnet Ten Years After: The Muhammad Cartoons: Perspectives, Reflections, and Challenges, har blandt andet deltagelse af Lene Hansen fra Københavns Universitet, der i sit oplæg - "Visual Securitization and the Muhammad Cartoons: Theorizing Images 10 Years On" - i dag talte om Jyllands-Posten 's Muhammed-tegninger uden at vise de pågældende tegninger, da tegningerne ifølge Lene Hansen ikke længere kan bringes som dokumentation - åbenbart heller ikke på en akademisk konference i Danmark - da tegningerne er "performative".
Lene Hansen havde imidlertid intet problem med at bringe et foto fra aktivistgruppen Pussy Riots punkintervention i en katedral i Moskva, der angiveligt stødte mange russiske kristne og i hvert fald udløste en fængselsstraf til tre medlemmer af Pussy Riot. Senere viste Lene Hansen også en parafrase over Kurt Westergaard 's Muhammed-tegning, så det var åbenbart ikke meningen at undgå Muhammed-tegninger, men alene Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Hvorfor Lene Hansen opererede med denne skelnen stod ikke helt klart for undertegnede.
Konferencen er arrangeret af Peter Hervik fra Aalborg Universitet. (Foto: Pressefoto)
Om konferencen skriver Aalborg Universitet:
"TEN YEARS AFTER: THE MUHAMMAD CARTOONS: PERSPECTIVES, REFLECTIONS, AND CHALLENGES
CONFERENCE IN AALBORG
SEPTEMBER 28 - 29, 2015
AALBORG UNIVERSITY
Press coordinator: Anette Marcher Jensen, email: ama@adm.aau.dk, phone: +45 2120 0241.
Ten years have gone since the Danish newspaper Morgenavisen Jyllands-Posten decided to publish 12 Muhammad cartoons of the prophet Muhammad as cartoonists ‘imagined him’. The cartoons and the stories about them cost the lives of 150 people. Denmark’s reputation abroad and export to Arab speaking countries were severely impacted. In addition, it has affected the opportunities of immigrants, who experience they are being stigmatized and not fully allowed to be Danes. Many Danes have had their ideas of womanhood among Muslims re-enforced, ideas of incompatible values have been strengthened, and the debate about freedom of speech reified. For many non-Western Muslims, the cartoon story has become an icon of Western arrogance and hatred towards Islam. Their anger came from a deep sense that they are not respected, that they and their most cherished feelings are “fair game.”
New research suggest that increased racial discrimination and enforcement of racial-cultural logics of belonging facilitates mobilization of minority youth groups to crime, violence, political activism, carelessness and terrorism. This development exposes a “schismogenetic” process that merits academic attention analysis and solutions.
Some of the questions for the conference:
How is the gap between “the academics” and “the politicals” being played out?
Is there a gap between the understanding of the crisis in Denmark and abroad?
What are the differences in the debates about Islam in contemporary Denmark and other non-Muslim countries?
Ten years after – did the insult, the ridicule, and the mocking lead to a better society?
How does the cartoon story relate to the moralization of Danish society and the emergence of online social media?
How are democratic values and free speech affected ten years after by the spread of Islamophobia, policies, and confrontational news media coverage and debate?
Confirmed keynote speakers are Lene Hansen, Mark Allen Peterson, Arun Kundnani, Deepa Kumar, and Peter Hervik. Chairs of workshops are Carsten Stage, Signe Kjær Jørgensen, Anja Kublitz, and Mikkel Rytter.
Please send your title, abstract, affiliation and contact information before 28 August via this link
OPENING BY PER MICHAEL JOHANSEN
Headmaster of Aalborg University, Per Michael Johansen, will open this international academic conference on the Muhammad cartoons ten years after they were originally published. During the conference on September 28 – 29, 2015. Researchers from Norway, Sweden, Finland, Denmark, USA, Algeria and UK and elsewhere will discuss some of the most important global political and cultural issues of the 21st century. In addition to the question outlined in the call for papers, we also ask why we so readily talk about their culture but not our politics? What is “the new normal” and what are the consequences of the “dumbing down” in much of the political communication?"
Kurt Westergaard 's "performative" tegning af Muhammed med en bombe i turbanen bringes her som dokumentation af, hvad man ikke længere kan vise på en akademisk konference.
*
Det er en detalje i sammenhængen, men bør alligevel nævnes. Aalborg Universitet er for nylig blevet udstyret med et muslimsk bederum.
**
Jurist og debattør Jacob Mchangama, der netop har fået Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris (den burde være gået til Lars Vilks Komiteen) skriver i dag på Facebook:
"Da Jyllands-Posten trykte Muhammed tegningerne i 2005 var jeg en ung mand på 27, der bloggede på retsstaten.blogspot.com. Her behandlede jeg selvfølgelig også Muhammed affæren fra kort tid efter tegningerne blev trykt og til det udviklede sig til en international krise (alle mine blogs om Muhammed krisen fra dengang er der linket til ndf). Det er sjovt nu her 10 år efter at genlæse mine tanker vedrørende emnet, hvor jeg kan konstatere at jeg på visse områder har ændret holdning. Tag eks. denne blog fra 26. oktober 2005:
"En række danske muslimer, nu også støttet af 11 ambassadører fra muslimske lande, har klaget over afbildningen af Muhammad i JP. Jeg er ikke i tvivl om at JP ønskede at provokere og [Jyllands-Posten, red] græder tørre tårer over de trusler de har modtaget (vist nok fra en 17 årig skarnsknægt), hvorfor JPs forargelse forekommer mig noget hul. Men JP skal naturligvis have lov til at provokere og fremme deres islamskeptiske synspunkter, det skal hverken den danske stat eller andre stater blande sig i."
Eller denne fra januar 2006
"Jeg har sådan set ikke ændret mening vedrørende tegningerne, jeg tror de alene blev bragt for provokationens skyld og jeg syn(t)es det var en studentikos handling. Men det må være enhvers ret at provokere og den voldsomme reaktion på tegningerne tyder på, at provokationen var tiltrængt. I den forbindelse finder jeg det fantastisk glædeligt at se hvordan en helt række europæiske aviser nu vælger, at vise tegningerne, der blev bragt i Jyllandsposten. Jeg er af den overbevisning, at jo mere vi I vesten står ubetinget fast på vores frihedsrettigheder, jo bedre står vi rustet i kampen mod islamismen og om muslimske sjæle".
Man kan måske betegne det som en ”provokation-men” position, hvor jeg opfattede JPs tegninger som en plat provokation, men fastholdt at ytringsfriheden var det væsentlige og ubetinget måtte beskytte sådanne ytringer, (til forskel fra en ”ytringsfriheds-men” position, hvor provokationen er det væsentlige og ytringsfriheden bør træde i baggrunden). 10 år senere opfatter jeg tegningerne samt (og det er vigtigt) den ledsagende tekst (læs Flemming Rose 's tekst her, red.), som fremsynede og visionære, som et tidligt forsøg på at artikulere en trussel, som de færreste havde set i øjnene, men som vi igen og igen er blevet konfronteret med sidenhen. Teksten var (desværre) profetisk (om man så må sige), og når man som jeg også har haft det privilegie at komme tæt på en række af krisens hovedpersoner og høre deres forklaringer og livssyn, står jeg gerne frem og siger at jeg tog fejl vedrørende motivationen for tegningerne.
http://retsstaten.blogspot.dk/2005/10/mere-ytringsfrihed.html
http://retsstaten.blogspot.dk/2006_01_01_archive.html
http://retsstaten.blogspot.dk/2006/02/vestlig-principfasthed.html"
***
Peter Hervik har anmeldt Flemming Rose 's bog The Tyranny of Silence her.
Læs også
Muhammed-tegningerne: Enhedslisten skiftede hest i vadestedet
Naziislam
Aalborg Universitet i karikaturstrid
*
Det er en detalje i sammenhængen, men bør alligevel nævnes. Aalborg Universitet er for nylig blevet udstyret med et muslimsk bederum.
**
Jurist og debattør Jacob Mchangama, der netop har fået Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris (den burde være gået til Lars Vilks Komiteen) skriver i dag på Facebook:
"Da Jyllands-Posten trykte Muhammed tegningerne i 2005 var jeg en ung mand på 27, der bloggede på retsstaten.blogspot.com. Her behandlede jeg selvfølgelig også Muhammed affæren fra kort tid efter tegningerne blev trykt og til det udviklede sig til en international krise (alle mine blogs om Muhammed krisen fra dengang er der linket til ndf). Det er sjovt nu her 10 år efter at genlæse mine tanker vedrørende emnet, hvor jeg kan konstatere at jeg på visse områder har ændret holdning. Tag eks. denne blog fra 26. oktober 2005:
"En række danske muslimer, nu også støttet af 11 ambassadører fra muslimske lande, har klaget over afbildningen af Muhammad i JP. Jeg er ikke i tvivl om at JP ønskede at provokere og [Jyllands-Posten, red] græder tørre tårer over de trusler de har modtaget (vist nok fra en 17 årig skarnsknægt), hvorfor JPs forargelse forekommer mig noget hul. Men JP skal naturligvis have lov til at provokere og fremme deres islamskeptiske synspunkter, det skal hverken den danske stat eller andre stater blande sig i."
Eller denne fra januar 2006
"Jeg har sådan set ikke ændret mening vedrørende tegningerne, jeg tror de alene blev bragt for provokationens skyld og jeg syn(t)es det var en studentikos handling. Men det må være enhvers ret at provokere og den voldsomme reaktion på tegningerne tyder på, at provokationen var tiltrængt. I den forbindelse finder jeg det fantastisk glædeligt at se hvordan en helt række europæiske aviser nu vælger, at vise tegningerne, der blev bragt i Jyllandsposten. Jeg er af den overbevisning, at jo mere vi I vesten står ubetinget fast på vores frihedsrettigheder, jo bedre står vi rustet i kampen mod islamismen og om muslimske sjæle".
Man kan måske betegne det som en ”provokation-men” position, hvor jeg opfattede JPs tegninger som en plat provokation, men fastholdt at ytringsfriheden var det væsentlige og ubetinget måtte beskytte sådanne ytringer, (til forskel fra en ”ytringsfriheds-men” position, hvor provokationen er det væsentlige og ytringsfriheden bør træde i baggrunden). 10 år senere opfatter jeg tegningerne samt (og det er vigtigt) den ledsagende tekst (læs Flemming Rose 's tekst her, red.), som fremsynede og visionære, som et tidligt forsøg på at artikulere en trussel, som de færreste havde set i øjnene, men som vi igen og igen er blevet konfronteret med sidenhen. Teksten var (desværre) profetisk (om man så må sige), og når man som jeg også har haft det privilegie at komme tæt på en række af krisens hovedpersoner og høre deres forklaringer og livssyn, står jeg gerne frem og siger at jeg tog fejl vedrørende motivationen for tegningerne.
http://retsstaten.blogspot.dk/2005/10/mere-ytringsfrihed.html
http://retsstaten.blogspot.dk/2006_01_01_archive.html
http://retsstaten.blogspot.dk/2006/02/vestlig-principfasthed.html"
***
Læs også
Muhammed-tegningerne: Enhedslisten skiftede hest i vadestedet
Naziislam
Aalborg Universitet i karikaturstrid