Kim Møller fra bloggen Uriasposten har skrevet et åbent brev til den venstreradikale fotograf Freddy Hagen:
"Svar på tiltale: Om foto-journalisten, der mener det er udtryk for dårlig kildekritik, at citere ham ordret
Foranlediget af gårsdagens post om voldsforherligende venstreradikale, trækker fotograf Freddy Hagen nu i land. Det sker blandt andet på baggrund af kritikken fra Erik Storrud, en BZ-veteran, der efter eget udsagn har været anholdt sytten gange. Senest for spark mod liggende politibetjent. Herunder den del af opdateringen, der vedrører undertegnede og Uriasposten.
“Jeg er blevet oplyst om, at jeg formodentlig har viderebragt en falsk beskyldning. Det er jeg selvfølgelig flov over – især fordi Kim Møller har bragt min opdatering på hans Uriasposten. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Det er min fejl. … her er mit svar til dem, der fortæller mig, at det ikke passer, at en betjent blev dræbt under g8 i Rostock i 2007. …
Det eneste, jeg kan finde om sagen, er en artikel på Modkraft, hvor autonome Tobias bliver spurgt om hændelsen, som han betvivler. I den forbindelse udtaler han også, at det sandsynligvis ikke er en politisk orienteret autonom, eftersom de ikke går med kniv til demoer. Det vælger jeg at tro, er sandt. …
At Urinposten har valgt at bringe min opdatering, synes jeg er skræmmende, og det kommer bag på mig. Kim Møller må have fået materialet tilsendt, og her er der jo heller ingen, der faktatjekker. Sidst jeg blev citeret af Uriasposten, blev jeg kaldt for venstreradikal af Møller. Sådan kan det bølge frem og tilbage, på Møllers blok. Men ærgerligt, at han skulle have den serveret. …
Der herskede total kaos, og konfrontationerne var hårde, som man også kan se på den video, som jeg har lagt op. Det er sådan en art video-dokumentation, som jeg noterer at ‘T’ videreposter, og som autonome dyrker.
Igen: Jeg beklager, at jeg viderebragte noget, der ikke er helt sandt. Ingen betjent blev dræbt på stedet. En betjent blev sandsynligvis stukket ned, men det var formodentlig ikke en autonom, der gjorde det. En anden betjent blev overdænget af sten, uden at denne havde kampuniform på. Det er de to begivenheder, som jeg har blandet sammen.
Jeg tror, at jeg har blandet de to begivenheder sammen, og krydret det med, at betjenten blev dræbt, fordi jeg selv, på det tidspunkt var hundeangst, og spændt på, hvad der skulle ske de følgende dage, hvor jeg regnede med at følge dem, der blev kaldt for sort blok.
… Og igen: jeg beklager. Men det var nu ikke for bevidst at fordreje. Jeg ville ønske, at der var en måde, hvorpå jeg kunne komme efter Kim Møller, og få ham til at oplyse sine læsere, at det ikke passer, men jeg tvivler på at det er muligt. Det meste, af det, som han viderebringer, er ikke faktatjekket, og man kan ikke skelne mellem sandt og falsk.“
(Uriasposten, 12. oktober 2016: Freddy Hagen: Danske autonome hyldede mord på politibetjent, 2007…)
Ad 1) Det passer ikke at betjent blev myrdet under topmøde i Rostock, 2007.
Jeg indleder faktisk min blogpost med at betvivle mordet: “Episoden han henviser til fandt sted under G8-topmødet i Rostock 2007, og holder muligvis ikke vand.” I den citerede tekst henviser Hagen til G13-topmødet, hvad jeg i introen retter til G8 med henvisning til en tysk kilde. Jeg kan ikke få bekræftet mordet, men det er altså heller ikke postens ærinde. Det er derimod ‘Sort bloks motiver’ desangående.
Set herfra, så bragte jeg sådan set bare en insiders subjektive beretning, som han nu fortryder, på grund af pression fra hovedstadens yderste venstrefløj. Det er ikke første gang en kilde skræmmes af opmærksomhed, det er helt normalt. Sådan virker Uriasposten ofte på venstre-/ikke-orienterede.
Hagen hævder nu, at det “ikke er helt sandt”, og ‘formodentlig’ ikke var “en autonom, der gjorde det” Det sidste er tragi-komisk. Flere tusinde maskerede autonome fra adskillige lande konfronterer politiet på alle tænkelige måder under et topmøde, men betjente der stikkes med knive under urolighederne har intet at gøre med ACAB-segmentet, da ‘autonome Tobias’ ikke mener at gerningsmanden er ‘en politisk orienteret autonom’, da de ikke bærer kniv. “Det vælger jeg at tro, er sandt.”, slutter han.
Det vælger jeg så omvendt ikke at tage for gode varer. Jeg husker en nationalsocialist blev stukket ned med kniv på Vesterbro (2001), AFA’er der angreb Stop Islamiseringen af Danmark (2007) med kniv, og anti-racisten der blev anholdt med skyttegravskniv under ‘Århus for mangfoldighed’ (2012). Tommelfingerregel: Sker det i Danmark, kan det selvfølgelig også ske når et revolutionært overdrev angriber betjente i en østtysk storby.
Ad 2) Etiketbrug
Freddy Hagen omtaler nærværende blog som ‘Urinposten’, og hvis det giver ro på bagsmækken, så fred være med det. Det er derimod ikke i orden at skrive: “Sidst jeg blev citeret af Uriasposten, blev jeg kaldt for venstreradikal af Møller.” Jeg har brugt et par minutter i bloggens kontrolpanel, og fandt kun seks henvisninger til ‘Freddy Hagen’. Jeg anvender ideologisk etikette i fem tilfælde, enten ‘venstreorienterede’ eller ‘venstreorienteret’. I kommentarsporet tager jeg ham sågar i forsvar overfor en grov debattør.
Hermed ikke sagt, at en eventuel venstreradikal-etikette er helt afsporet. Freddy Hagen var i 2007 tilknyttet Modkraft.dk, en netavis der blev grundlagt på ruinerne af Socialisten Weekend. Da Hagen var i Rostock i 2007, hed redaktøren Martin Lindblom – en af grundlæggerne af erklærede militante Antifascistisk Aktion. Flere af Modkrafts journalister har været dømte venstreradikale, herunder Rune Eltard-Sørensen (SUF mv.) og Andreas Rasmussen (AFA/Redox). Nøgternt set, så er det revolutionære miljø i og omkring Modkraft venstreradikalt i ordets egentlige betydning.
Fra Uriasposten:
“… den venstreorienterede fotograf” (2. juni 2011)
“… venstreorienterede Freddy Hagen” (15. november 2014)
“Fotograf Freddy Hagen…” (7. oktober 2016)
“… venstreorienterede Freddy Hagen.” (12. oktober 2016)
Fra Uriaspostens kommentarspor:
“Dine kommentarer skal godkendes fordi du gentagne gange har linket til hjemmeside der hænger tilfældige personer ud med privatadresse. En venstreorienteret som Freddy hagen kaldes islamistsympatisør, selvom han bruger en masse tid på at bekæmpe samme.” (31. oktober 2011)
“Jeg slettede flere af hans forsøg på at sprede sin ‘fjendeliste’, ligesom jeg afviste hans HUT-liste (der inkluderede en venstreorienteret HUT-kritiker som Freddy Hagen).” (20. januar 2012)
Ad 3) Bare man kunne få kontakt til Kim Møller
Det er faktisk ikke så svært. Jeg er på Facebook, Twitter og Instagram, både som privatperson og blogger, og har ikke for vane at ignorere konkrete henvendelser. Det er dog sjældent, at jeg tager venstreorienteret kritik til efterretning, men det skyldes den kildenære arbejdsproces (se Ad 4). For god ordens skyld: Jeg har sendt denne artikel til Freddy Hagen via Facebook.
Ad 4) Kildekritik
Freddy hagen noterer, at det meste Uriasposten ‘viderebringer’ ikke er ‘faktatjekket’, men det eneste eksempel han giver på min manglende kildekritik, er sjovt nok min forbeholden gengivelse af hans Facebook-opdatering. Han noterer endvidere, at min problematiske kildebrug, gør det svært at “skelne mellem sandt og falsk”. Det fortjener en kommentar.
Jeg møder ofte kritik, men næsten udelukkende fra modsatte vinkel: ‘Du laver jo ikke noget selv’. Mit dokumentariske fokus har givet mig store problemer, og jeg vil tro 98-99 procent af sidens mere end 16.000 blogposter har direkte henvisninger til en eller flere kilder. På forsiden lige nu er flere posteringer baseret på tilsendte videoer, klip fra en lukket Facebook-gruppe, citater fra rapporter, diverse pluk fra nyhedsartikler og almindelig opinion. Jeg samler materiale, og introducerer med et minimum af fortolkning – Uriasposten er vitterligt en kildestyret, dokumenterende blog.
Hermed ikke sagt, at jeg ikke har en holdning til tingene, blot at det på Uriasposten er nemt at skelne mellem det faktuelle og min tolkning af det faktuelle. Alle kan lave fejl, men altså, hvis ‘autonome går ikke med kniv siger Tobias’, er dokumentation for at ACAB-segmentet intet har at gøre med knivstikkerier under optøjer, så handler det for mig at se slet ikke om Uriasposten. Det handler nok nærmere om en venstreorienteret foto-journalist, der ved en masse inkriminerende om det venstreradikale miljø, men i modsætning til Peter Øvig Knudsen ikke har mod, midler eller integritet til at gå all in. Ham om det."
Læs også
Mina Noyan: - Omar El-Hussein er ikke terrorist… Han dræbte en jøde