Der er mange negative historier på Facebook - og ja, jeg bidrager da med min del. Men verden er selvsagt også fuld af gode og empatiske mennesker. Det oplevede jeg i går.

Efter at have drukket tre juleøl på tom mave i selskab med den udmærkede Asger Trier Engberg på Cafe Alpha steg jeg på cyklen for at trille hjem. I venstre hånd havde jeg en større plade, jeg skal bruge til at male på. Efter mindre end 10 meter havnede pladen i hjulet (jeg har kørt med den slags plader et utal af gange i ædru tilstand) og blokerede dette, så jeg fløj ud over styret og landede et par meter længere fremme.


Straks kom flere bekymrede aalborgensere til og spurgte om, jeg var okay. Bortset fra en mindre flænge i skinnebenet var det eneste, der havde lidt overlast min forfængelighed. Og efter at have sat kæden på cyklen, kunne jeg fortsætte min hjemtur. Dog i et ganske adstadigt tempo.

Det korte af det lange er: Folk er ikke ligeglade. De er det modsatte. Og tak for det.



Læs også
Utak er verdens løn - Bob Dylan losser Alfred Nobel i røven - work in progress