Forfatter, billedkunstner, menneskerettighedsforkæmper og kønsaktivist Ibi-Pippi Orup Hedegaard har i anledning af tiåret for publiceringen af Jyllands-Posten 's Muhammed-tegninger skabt et billede af Muhammed. Værket bærer titlen ”The Pussy Prophet” (kan oversættes til fisseprofeten - måske en henvisning til Ibi-Pippis digtsamling Fissefeber?) og er udstyret med teksten: "I Painted this in menstrual blood.". I stedet for en tissemand er Muhammed udrustet med en pink nedadvendt trekant på Ibi-Pippis maleri.
Den røde maling, som Ibi-Pippi har brugt til at male Muhammed, er rørt op med menstruationsblod. Dette greb er sandsynligvis en henvisning til, at menstruerende kvinder opfattes som urene i islam.
Billedet er malet med akryl på pap og kan erhverves ved henvendelse til kunstneren.
Også kunstneren Marco Evaristti har tidligere anvendt menstruationsblod i sin kunstneriske praksis, mens billedkunstneren Sarah Levy har malet et portræt af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump ved hjælp af sit eget menstruationsblod og en tampon. Portrættet er ifølge Levy en protest mod Trump's sexistiske udtalelser.
Den amerikanske kunstner Sarah Levy, der har malet ovenstående portræt af Donald Trump ved hjælp af sit menstruationsblod og en tampon.
Læs også
Kvindelig forfatter maler portræt af Muhammed ved hjælp af svineblod