Journalist og sociolog Aydin Soei skriver på sin Facebook profil:
"Kundby-sagen er udtryk for en radikaliseringsdagsorden, der er gået over gevind, når anklagemyndigheden vil have et barn dømt til en tidsubestemt forvaringsstraf, som det første barn nogensinde herhjemme.
Jeg har skrevet et indlæg om Kundby-sagen, der starter i dag, hvor en pige står tiltalt for at have planlagt to solo-terrorangreb som blot 15-årig. Hun er den eneste tiltalte, og det virker urealistisk, hvis pigen skulle være blevet selvradikaliseret, i og med at man i en kortlægning kun har kunnet frem til tre personer ud af 140 soloterrorangreb, der ikke på et eller andet tidspunkt forud for deres angreb havde været i direkte kontakt med radikaliserede miljøer.
Men hvad der bekymrer mig allermest er påstanden om at idømme en forvaringsdom til en mindreårig pige, så hun skal afsone på Anstalten ved Herstedvester, der huser landets mest notoriske mordere og voldtægtsforbrydere som Peter Lundin, faren fra Brønderslev-sagen og Amagermanden.
Jeg har selv gennem et år arbejdet som frivillig lektiehjælper på Herstedvester, og det er bestemt ikke et sted for børn.
Som jeg skriver - for blot få år siden, ville det være fuldstændig utænkeligt at kræve et pigebarn forvaringdømt, og spørgsmålet er, om frygten for radikalisering og terror, får os til at blive blinde over for egne principper:
"Ved at tilsidesætte barnets tarv i så radikal grad gør vi skade på et af de mest fundamentale principper i en liberal velfærdsstat og dermed også skade på os selv. At ville dømme et barn som pigen fra Kundby som terrorist og til forvaring svarer til at skyde gråspurve med kanoner, og den opskruede radikaliseringsdagsorden bidrager til, at terrorens hovedformål får succes med at sprede frygt og få os til at underminere de selvsamme liberale værdier og principper, som vi ønsker at beskytte."
Politiken har desværre lagt indlægget bag en betalingsmur, så jeg har copy pastet det ind forneden for nørderne, der gerne vil læse det hele:
Frygt for soloterrorister er gået over gevind
I Kundby-sagen står en teenagepige anklaget for at planlægge et terrorangreb og kræves dømt til forvaring for soloterrorisme.
AYDIN SOEI
Sociolog og forfatter
Hun er både den første kvinde og den første mindreårige, der står tiltalt for at planlægge terror herhjemme. Hvis anklagemyndigheden får sin vilje, vil hun også være den første mindreårige i danmarkshistorien, der idømmes forvaring, hvilket er en tidsubestemt straf, som tidligere kun er givet til personer, der dømmes for drab, grov vold og seksualforbrydelser.
Den såkaldte Kundby-sag er udtryk for en radikaliseringsdagsorden, der er ved at gå over gevind, og for ti år siden ville det formentlig have været utænkeligt at kræve et stort barn dømt til forvaring for såkaldt soloterrorisme.
Der er ikke blot tale om danmarkshistorie, når retssagen mod en teenagepige onsdag starter ved Retten i Holbæk, hvor anklagemyndigheden vil have hende dømt for at have planlagt terrorangreb på sin gamle folkeskole i januar sidste år for efterfølgende at ville angribe den jødiske Carolineskolen måneden efter. Historien er også spektakulær og mærkværdig i en europæisk sammenhæng. Ifølge anklageskriftet skal hun have gjort forberedelser til bombefremstilling og for at have planlagt prøvesprængning. Som blot 15-årig. Alene.
Ud over en 14-årig tyrkisk statsborger, der for to år siden blev dømt for at planlægge et bombeangreb på en banegård i Østrig og for medlemskab af Islamisk Stat, er der ingen mindreårige i Europa, der tidligere er blevet dømt for at planlægge eller udføre såkaldt soloterrorisme i Islamisk Stats navn. Men hvor den mindreårige i Østrig slap med 8 måneders ubetinget fængsel, mens 16 måneder var betinget, kræver anklagemyndigheden herhjemme, at pigen idømmes en tidsubestemt forvaringsdom, som ifølge Kriminalforsorgen er en foranstaltning tiltænkt hærdede forbrydere, som vurderes at være så farlige for deres omgivelser, at de får en tidsubestemt fængselsophold på Anstalten ved Herstedvester.
Et såkaldt farlighedskrav skal være opfyldt for at give sådan en tidsubestemt straf, som »baseres på karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om gerningsmandens person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet«, som Kriminalforsorgen beskriver det, hvorfor forvaring yderst sjældent gives folk, der ikke har en lang række domme bag sig. Den 15-årige pige fra Kundby var imidlertid tidligere ustraffet, da hun blev anholdt 13. januar sidste år.
Bortset fra Peter Lundin, og andre, der har begået bestialske drab, er det mestendels voksne mænd med adskillige seksualforbrydelser og voldsdomme på cv’et, der sidder i forvaring og mange af dem for overgreb og voldtægt på børn såsom faderen fra Brønderslev-sagen. Straffelovrådet henviser til, at »hensynet til at beskytte børn mod dømte farlige seksualforbrydere efter gældende ret bl.a. varetages gennem reglerne om forvaring« for at forebygge gentagelse. Men hvor hensynet til barnets tarv og sikkerhed i mange tilfælde er årsagen til, at man idømmer især seksualforbrydere til forvaring, ønsker anklagemyndigheden i Kundby-sagen at tilsidesætte et barns tarv for i stedet at idømme en teenager en tilsvarende straf. Det er et radikalt brud på dansk retspraksis og vidner om en radikaliseringsdagsorden, der er gået over vind, og som risikerer at bidrage til et brud med vores samfunds beskyttelse af barnets tarv.
Pigen er kendt af de sociale myndigheder som et barn med en svær opvækst, der i flere omgange er blevet anbragt uden for hjemmet hos henholdsvis en plejefamilie og på en institution. Desuden har hun haft mange skoleskift og har oplevet mobning og social isolation. Også på den skole, som hun ifølge anklagemyndigheden havde planlagt at angribe på selvsamme dag, som der skulle afholdes gallafest. Pigen var ikke velkommen til gallafesten efter at være blevet smidt ud af skolen for at være fremkommet med en bombetrussel.
Hendes profil minder på dette punkt mere om unge, som vi tidligere har set begå skoleskyderier ud fra et hævnmotiv end om de radikaliserede jihadister, som vi har set begå angreb rundtomkring i Europa de senere år. At anklagemyndigheden har valgt at tiltale hende i henhold til terrorparagraffen for at planlægge dette angreb virker endnu mere mærkværdigt, når man tager i betragtning, at pigen blev anholdt 13. januar sidste år, fem dage efter at hun ifølge anklageskriftet skulle have planlagt at angribe sin gamle folkeskole til gallafesten, og at hun endnu ikke havde fremstillet en færdig bombe på dette tidspunkt.
I en sms, som hun har sendt til sin bedste veninde, forklarer hun udsmidningen fra skolen med, at de »åbenbart« troede på hendes bombetrussel efterfulgt af en lang række smileyer, og hendes storebror har til Ekstra Bladet udtalt, at han tænker, »at hans søster måske er blevet taget lidt for alvorligt af politiet på nogle ting«. Spørgsmålet er, om en 15-årig pige i et dansk landsbysamfund reelt var radikaliseret og i stand til egenhændigt at udføre et angreb af religiøse og ideologiske formål, eller om sagen er udtryk for frygten for den forkætrede soloterrorist, som radikaliserer sig selv foran computeren?
Jeg tvivler på, at anklagemyndigheden ville have valgt at tiltale en 15-årig for andet og mere end en bombetrussel, hvad angår denne del af anklageskriftet for blot få år tilbage. I forhold til at løfte bevisbyrden for terror er det formentlig den påståede planlægning af angrebet på den jødiske skole, som anklagemyndigheden skal sætte sin lid til i forhold til at godtgøre et religiøst eller ideologisk motiv, men at hun skulle være blevet radikaliseret over nettet alene, taler stik imod al forskning udi radikalisering. Pigen konverterede til islam få måneder før anholdelsen, og på de sociale medier fortalte hun, at hun havde læst en masse om islam efter en ferie i Tyrkiet og kunne relatere til indholdet, hvilket betød, at hun »endelig fandt meningen med livet«.
Senere igen meldte hun sig ind i grupper for radikale islamister på Facebook, men det bemærkelsesværdige ved sagen er, at pigen formentlig vil være den første mindreårige, der er blevet selvradikaliseret over nettet, hvis dette viser sig at være tilfældet. Al forskning i radikalisering viser, at påvirkning over nettet kan være en komponent, der påvirker folk udi radikalisering, men det afgørende er kontakt og normpåvirkning i ekstreme grupper, som man er en del af i det virkelige liv.
Dette gør sig ikke gældende i sagen om Kundby-pigen, og i det hele taget er fortællingen om den såkaldte selvradikalisering udtryk for næsten 100 procent ren fiktion, selv om medier og politikere har stået i kø for at hæfte ord som ’skræmmende’ på det, at en 15-årig etnisk dansk pige skulle være selvradikaliseret.
I det EU-støttede forskningsprojekt Prime har en række forskere således kortlagt og undersøgt 140 tilfælde af angreb fra såkaldte soloterrorister, og de fandt, at der kun i 3 af tilfældene var tale om mennesker, der ikke på et eller andet tidspunkt forud for deres angreb havde været i direkte kontakt med radikaliserede miljøer. Det virker dybt mærkeligt, at anklagemyndigheden har valgt at rejse tiltale efter terrorparagraffen, hvis det ikke i retten lykkes at påvise en direkte kontakt til radikale miljøer, når retssagen starter, i og med at vi ved, at selvradikalisering som fænomen er nærmest ikkeeksisterende, men hvad der bekymrer mig allermest er påstanden om at idømme en forvaringsdom til en mindreårig pige.
Ved at tilsidesætte barnets tarv i så radikal grad gør vi skade på et af de mest fundamentale principper i en liberal velfærdsstat og dermed også skade på os selv. At ville dømme et barn som pigen fra Kundby som terrorist og til forvaring svarer til at skyde gråspurve med kanoner, og den opskruede radikaliseringsdagsorden bidrager til, at terrorens hovedformål får succes med at sprede frygt og få os til at underminere de selvsamme liberale værdier og principper, som vi ønsker at beskytte."
Læs også
Ensomme ulve i flok om terrorangrebene på Krudttønden og synagogen.
Mina Noyan: - Omar El-Hussein er ikke terrorist… Han dræbte en jøde
Aydin Soei omtaler Omar El-Hussein 's angreb som soloangreb; i næste måned skal fire mænd for retten for medvirken til terror i forbindelse med angrebene