For en måned siden blev jeg venner på Facebook med venstreekstremisten Anja Cecilie Bech Spillemose. Jeg er overbevist om, at Spillemose udelukkende er interesseret i FB venskab for at kunne anmelde indhold på min profil. Der er imidlertid også kommet noget godt ud af venskabet. Jeg kan nu få et indblik i, hvordan venstreekstremister tænker. Det er ikke noget opmuntrende syn.
Danske venstreekstremister lader ikke islamister meget tilbage, hvad angår ønsket om at stække politiske modstandere. I dag har Spillemose for eksempel delt dette opslag, hvor hendes FB ven Peer Aagaard får stiv pik over den begyndende totalitarisme i Tyskland. Aagaard skriver (og linker samtidig til The New York Times):
"Det får naturligvis ikke den store opmærksomhed her i Danmark, men i Tyskland går de hårdt efter Facebook's ekstremistiske profiler - og ikke mindst de falske af dem. Natten til i går fik 36 personer uanmeldt besøg af tysk politi, som væltede ind, ransagede deres boliger og konfiskerede deres computere. 34 af dem var kommet i søgelyset på grund af gentagne opslag med racistisk, højrenationalt indhold. De kan nu alle forvente at blive stillet for retten. Alene det faktum at politiet opnåede ransagningstilladelser hos dem giver en god indikation af, at de også vil blive dømt - hårdt.
Samtidig får den tyske regering i disse dage vedtaget en ny lovgivning, som primært er rettet mod Facebook. Det sker, fordi web-giganten ikke er god nok til at fjerne opslag og kommentarer med racistisk indhold. Fra om ganske kort tid har Facebook 24 timer til at fjerne racistisk indhold fra site's tyske sider. Sker det ikke, falder hammeren i form af bødestraffe på op mod 50 millioner euro.
Mange spørger måske sig selv, hvorfor den danske regering ikke for længst har taget lignende skridt. Svaret burde være indlysende: Danmarks regering har absolut ingen interesse i at lukke kæften på de mest slibrige og højreekstreme danske internet-profiler. Det ville jo svare til at save den gren over, man selv sidder på."
Se også
Otte islamiske lande straffer homoseksualitet med døden