Debatten om Katharina Grosse 's nu næsten udviskede udendørs akrylmaleri i Aarhus vil ikke dø. Seneste udvikling er, at Aros Aarhus Kunstmuseum 's direktør - norske Erlend G. Høyersten - på sin Facebook profil harcelerer overbærende over et kritisk indlæg af Lars Svendsen i gratisavisen Aarhus Onsdag. Høyersten skriver:
"Nogle behersker poesiens sprog bedre end andre. Lars Svendsen (formand for gadeforeningen strøget) gør det. Med den velklingende overskrift begynder han: "Kunstmuseum ARoS er ikke Aarhus værdig" Teksten kan læses i Århus Onsdag Syd, Side 2, 21. juni 2017. Teksten er ful af perler som "den norske nordmand fra Norge, Erlend Høyersten" og en serie påstande som (ARoS er et) "samfundsbelastende amatørmuseum på Fattiggårdsbakken" og en serie upræcise og ambitiøse udsagn på vegne af byen som gør at jeg næsten bliver glad. Here we go (her følger Lars Svendsens læserbrev fra Aarhus Onsdag, red.):
"Lad mig fastslå allerede fra starten: Kunstmuseum ARoS er ikke Aarhus værdig. Det er forfærdeligt, at denne prægtige by ved skov og strand, med et blomstrende kultur- og forretningsliv, med universitet og andre højere læreanstalter, med underholdningshuse og flere museer i eliteklassen og med tilvækst som ingen andre - skal trækkes med dette samfundsbelastende amatørmuseum på Fattiggårdsbakken.
For det første er det grimt som arvesynden. En kæmpemæssig flerfarvetrød klods får vi lige i synet, når vi kører ned ad Vester Allé -ellers omgivet af smukke gamle bygninger som Ridehuset, Officersbygningen, den gamle Købmandsskole, det smukke Domhus og Hack Kampmanns guddommelige Smykkeskrin.
Kunstmuseum ARoS' udstillinger er ikke værd at gå efter, hvilket da også kun ca. en halv million mennesker gør om året. Til sammenligning kommer der 16 millioner mennesker på Strøget.
Hovedparten af de besøgende på museet kommer ikke for at se på kunst, men fordi de vil prøve forlystelsen på taget - en besynderlig og ualmindelig grim flerfarvet rundgang. Ved en enkelt lejlighed kom der dog mange mennesker på museet - fordi man havde arrangeret en udstilling af smukke Ferrari-biler! Ind imellem forsøger museumsdirektøren - den norske nordmand fra Norge, Erlend Høyersten - at forklare sig, men det bliver altid nogle lange, indviklede akademiske udredninger, som ingen levende sjæle forstår en lyd af. Så det kan heller ikke bruges til noget! Er du chokeret, kære læser? Synes du, at jeg går over stregen? Er den indledende tekst, du lige har læst, provokerende i svær grad? Jamen, jeg vender den bare på hovedet. Jeg bruger Kunstmuseum ARoS' eget udsagn om, at kunst skal provokere for at skabe debat. Så kan de mærke på egen krop, hvad de gør ved en stor del af vi sagesløse, chokerede århusianere, når vi sådan helt uforberedte får smasket provokerende, debatskabende kunst lige op i fjæset.
Jeg tænker naturligvis på graffiti-svineriet i Mindeparken, udført af sprøjtepistol-ekvilibristen Katharina Grosse fra Berlin, som har oversprøjtet store dele af Mindeparkens græstæppe, buske og træer samt strandkanten ved Strandvejen med lyserød og hvid, giftig, miljøskadelig akrylmaling.
Vandalismen er en del af ARoS-eventen "The Garden", som igen er en del af "The Present og The Future" - med andre ord noget komplet uforståeligt elitært finkulturelt nonsens.
De kalder det provokerende kunst. Kunst er det nu ikke, for som Storm P. sagde: " Hvis alle kan lave det, så er det jo ingen kunst." Men provokerende - ja, i høj grad. Unødvendigt, chokerende, fornærmende provokerende! Det provokerende skal ifølge ARoS til for, at beskuerne får øjnene op for de store globale miljøproblemer. At vi ikke fortsat kan behandle Moder Jord så nederdrægtigt, som vi tilsyneladende gør. Og det vælger man så at vise ved at tilsvine et at de smukkeste stykker natur, Aarhus kan fremvise.
Budskabet er i dén grad ramt ved siden af og forfejlet. Kun ganske få har set dette skandaløse "kunstværk" som et opråb om det verdensomspændende miljøsvineri, mens flertallet udelukkende har fokuseret på den 5.000 kvadratmeter store tilsvining af Mindeparken. Klodens alvorlige miljøproblemer skal altså diskuteres på et meget højere plan end ved at hælde akrylmaling ud over græs, træer og buske. Det er sådan noget utilpassede, rodløse, fandenivoldske gadedrenge gør! Det er vanvid, at Aarhus Kommune, Kulturby-sekretariatet og Politiet har leflet for Kunstmuseum ARoS ved at give tilladelse til dette barokke hærværk - som alle andre ville være blevet straffet hårdt for at udføre i nattens mulm og mørke. ARoS udfører misgerningen i fuldt dagslys og bryster sig oven i købet af det. Jeg nægter at lægge mig på maven som de offentlige myndigheder over dette finkulturelle makværk.
Så derfor fastholder jeg min overskrift: Kunstmuseum ARoS er ikke Aarhus værdig.""
Se også
Uwe Max Jensen: Ikea Painting