Socialistisk Ungdomsfront (SUF) - Enhedslistens ungdomsgren: Asbjørn Nielsen, International sekretær og Jeanette Kusk, Jyllandssekretær. (Foto: Uriasposten)
I går var det Enhedslisten 's Per Clausen, der var ude at tage afstand fra venstrefascisterne i Hamburg på sin Twitter profil, og nu læser jeg på ejendomsspekulanten Pernille Skipper 's Facebook profil følgende:
"Tusinder og atter tusinder demonstrerer fredeligt i Hamborg. Mod klimaforandringer og en rasende ulige fordeling af verdens ressourcer. Mod en international elite der gang på gang lader hensynet til multinationale selskabers indtjening stå over almindelige mennesker. Det er et vigtigt budskab. Hvis ikke vor tids vigtigste.
Så hold nu kæft hvor er jeg træt af, at deres budskaber drukner i vold og ødelæggelse. Dem der smadrer ting og går til angreb på politiet, er ikke andet end idioter, der ødelægger det for alle andre.
Verdens ledere skal ikke kunne slippe for at forholde sig til den voksende ulighed, mennesker der mangler arbejde og fremtidsudsigter, og de skal ikke kunne undgå at forholde sig til en klimakatastrofe, der truer selve den jord, vi lever på. De skal tvinges til at lytte. Så derfor til alle dem, der bruger vold og sten i stedet for ord: gå hjem! Der er andre, der skal bruge taletiden til noget vigtigt!"
Enhedslisten har kort sagt travlt med at vaske hænder og ønsker ikke at blive forbundet med de venstrefascistiske optøjer i Tyskland. Men sandheden er en anden.
Enhedslisten har ikke nogen officiel ungdomsorganisation. Men i praksis er Socialistisk Ungdomsfront (SUF) partiets ungdomsgren, og som Uriasposten kan afsløre er flere medlemmer af SUF tilstede i Hamburg, hvor de på forskellig vis deltager i demonstrationerne.
Se også
Showdown i 11. arrondissement (Marianne versus Muhammed). 13. november 2015 in memoriam.