Da billedkunstner og kønsaktivist Ibi-Pippi Orup Hedegaard besøgte Skovgaard Museet i Viborg i sidste uge for at opføre værket "Korsfæstet kvindelig Muhammed" på museets udstilling Billedstorm, der handler om blasfemi i kunsten, endte det dramatisk.
Knap havde Ibi-Pippi stillet sig på et bord for at agere korsfæstet iført strømpesokker, kvindelig muslimsk klædedragt og en maske, der forestillede muslimernes profet Muhammed, før en aggressiv kustode flåede Ibi-Pippi ned fra bordet med en sådan voldsomhed, at kunstnerens mobiltelefon blev smadret som følge af kustodens indgriben. Der var ingen forudgående form for dialog mellem kustoden og kunstneren, inden den ansatte greb ind. Flere af museets øvrige besøgende udtrykte bagefter deres harme over kustodens hårdhændede behandling af kunstneren.
Ibi-Pippi anmeldte efterfølgende episoden til politiet i Viborg. Desuden har Ibi-Pippi via sin advokat Rasmus Paludan rejst et erstatningskrav mod kustoden vedrørende den ødelagte mobiltelefon.
Viborg Politi har nu meddelt kunstneren, at kustoden bliver afhørt vedrørende episoden, og politiet vil bagefter tage stilling til, om der rejses sigtelse mod kustoden.
Se også Ansat på Kunsten - Lars Ulrich Tarp Hansen - overfalder billedkunstner Uwe Max Jensen
AK24syv: Genhør med fem år gammel debat, Fribytterdrømme og Uwe Max Jensen anholdt ved Skovgaard Museet i Viborg