Det er kun lidt over en måned siden, at dagligvarekæden Lidl, der har 108 butikker i Danmark, fjernede kors fra en græskinspireret produktserie. Produktseriens emballager er prydet med motiver fra den græske ø Santorini, der er kendt for sine karakteristiske kirker med blå kupler, der prydes af hvide kors. Men i Lidl's tilbudsavis var samtlige kors photoshoppet væk, og også på varer ude i butikkerne var de kristne kors bortcensureret. Ifølge en talsmand fra Lidl skyldtes censuren, at Lidl "er et firma, der respekterer mangfoldighed, og det er det, der forklarer designet af emballagen". Hvordan censur af kors bliver til respekt for mangfoldighed, har Lidl undladt at forklare nærmere, selvom der i kølvandet på afsløringen af Lidl's korsfobi rejste sig en mindre storm mod virksomheden.
Men islamiseringen af Lidl er tilsyneladende kun i sin vorden. Bakker med blandet hakket kød bestod tidligere af halvt svinekød (flæsk) og halvt oksekød (kalv). Men nu har Lidl ændret sammensætningen til hakket oksekød og kalkun. Svinekødet er altså blevet udskiftet med kalkun. Svinet er i muslimsk (og jødisk) optik et urent dyr, som det er forbudt (haram) at spise. Det er derimod tilladt (halal) for muslimer at spise kalkun.
(Kilde: PI)
Se også
Lidl: Haram-gris advarer mod svinekød
Lidl påstår, at virksomheden er "religionsneutral", men sælger masser af islamiske halalvarer
"Religionsneutrale" Lidl tillader kassedamer med islamisk tørklæde
Lidl beklager censur af kors; emballage vil blive ændret så hurtigt som muligt
Lidl, der bortcensurerede korset fra sin græske yoghurt, reklamerer nu for tyrkisk yoghurt med islamisk ornamentik og skriftstil