Forsiden på Ejvind Hansen 's bog Kugleregn møder kuglepen.




Jeg blev uddannet som journalist fra Danmark Journalisthøjskole i Aarhus sommeren 2008. Uddannelsen var godt nok allerede blevet akademiseret på det tidspunkt, da man med en journalistuddannelse blev bachelor. Men man havde endnu ikke (som på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense) indført samtaler med ansøgerne til uddannelsen, så man kunne finde de bedst egnede (læs: screene de kommende studerende), så der var stadig enkelte originaler blandt de studerende på DJH, da jeg gik der. Folk, der helt sikkert ikke havde fået adgang til uddannelsen i dag.

I de seneste ni år er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som skolen hedder i dag efter sammenlægningen med Den Grafiske Højskole, blevet yderligere akademiseret, og derfor har stedet i dag en såkaldt forskningschef i journalistisk filosof i skikkelse af Ejvind Hansen.

Ejvind Hansen er naturligvis ikke så dum, at han (endnu) tør tale for en begrænsning af folks ytringsfrihed. Han nøjes med nogen floromvundne antydninger og udsagnet: "Mit ærinde er at gribe fat i antagelsen om, at en ubegrænset ytringsfrihed er uomgængelig for ethvert demokrati."

Hvor er det dog dybt forstemmende, at statsansatte i dag i praksis ønsker den almene ytringsfrihed begrænset. For det første afhænger det af øjnene, der ser, hvilke ytringer, der er "modige ytringer" (de ytringer som skal styrkes ifølge Ejvind Hansen), og hvilke ytringer, der er ligegyldig "snak" og som derfor ifølge samme skal begrænses.

Vi er på vej mod en blød totalitarisme i store dele af Europa, hvor en mærkelig forbrødring mellem politiske interesser, statsmedier og store amerikanske firmaer gradvist, men sikkert er begyndt at lukke ned for den folkelige ytringsfrihed. Det er ærlig talt en kedelig udvikling.




Se også
Venstrefløjens mødeterrorister forsøgte at storme Toga Vinstue

Satiremagasin efter konservativ østrigsk valgsejr: Slå baby-Hitler ihjel