Billedkunstner Frode Steinicke har på sin Facebookprofil skrevet en glimrende #metoo historie, der handler om, hvordan mænd også kan være ofre for seksuel udnyttelse:
"For 34 år siden, var jeg for første gang, umiddelbart lige efter en skilsmisse, gået alene i byen på et diskotek ude på landet, hvor jeg dengang boede. Mine forældre passede min datter, som jeg boede med alene, og jeg gad ikke køre ind til den større by jeg normalt gik i byen i, fordi jeg forventede at jeg blev lidt beruset i løbet af aftenen/natten.
På diskoteket blev jeg ret hurtigt spottet af en pige jeg kendte lidt fra den lokale fodboldklub, hvor vi begge spillede. Hun bød mig op til dans flere gange, og jeg sagde ikke nej, da hun ikke så værst ud af en bondetøs at være. Hendes dansestil var dog lidt udfordrende i forhold til hvad jeg fandt passende, men da jeg har lært mig selv at være et venligt menneske, lod jeg mig ikke mærke med noget og holdt mig bare for mit eget vedkommende på dydens vej.
Sidst på natten i diskoteket kom hun hen til mig og bad mig følge sig hjem, hvilket jeg sagde ja til, da jeg skulle samme vej.
Umiddelbart inden vi nåede hendes hus hørte jeg en mand rømme sig bag os. Jeg vendte mig om mod lyden og fik i samme sekund en stor knytnæve lige midt i ansigtet, hvilket fik mine ben til at exe under mig og mit hoved til at svimle. Dette var dog ikke nok for manden med knytnæven som fortsætte en time med at banke løs på mig og true mig med at slå mig ihjel, indtil han tilsidst blev så træt han lagde sig ned ved siden af mig og begyndte at tude. Midt i tuderiet fortalte han at hans ekskæreste som jeg havde danset og fulgtes med havde brugt mig til at gøre ham jaloux og at han nu fortrød han ikke havde tævet hende i stedet, da det jo var hende der havde provokeret ham.
Jeg rejste mig og svarede ham at han ville høre fra mig senere.
Jeg meldte overfaldet og fik erstatning. Jeg var syg i to måneder efter og havde et reelt PTS-syndrom flere år efter, men det var dengang ikke en anderkendt lidelse.
Den forførende pige mødte jeg et års tid senere på et værtshus, hvor hun tilbød mig sex som kompensation for hun havde brugt mig til i et spil med en ekskæreste.
Jeg svarede hende ikke #metoo.
Min oplevelse har dog på ingen måde, givet mig anledning til at forvente andre kvinder er som hende. Jeg har levet og lever i et ligeværdig forhold med de kvinder, jeg omgår, som det naturligste i verden."
Se også
Venstrefløjens mødeterrorister forsøgte at storme Toga Vinstue