Radiovært Torben Steno (og mange andre fra Radio24syv) er ved at gå til, fordi der luftes planer om at flytte den skatteyderfinansierede radio til Jylland. Torben Steno skriver på sin Facebookprofil:
"Jeg vil formentlig blive uden arbejde på Radio 24syv fra 2019. Jeg vil meget gerne fortsætte i dette gamle moderne medie, men ikke i Jylland. Så det her er vel en føler efter nye udfordringer, som det hedder, når man kommer i problemer."
*
For det første: Radio24syv er det eneste medie, der inviterer mig i studiet (det er nu kun René Fredensborg, der gør det, og jeg er vel en slags alibi for "mangfoldighed", da man så kan prale af, at man i det mindste hvert halve år har en "højreorienteret" i Radio24syv). Men selvom jeg bogstaveligt talt bliver hjemløs, hvis Radio24syv lukker (eller Fredensborg bliver fyret), mener jeg alligevel, at eksperimentet har overlevet sig selv.
Der er en udløbsdato på eksperimenter (ellers bliver de form), og den udløbsdato kan passende sættes til 2019. Ellers ender man i en situation, hvor tingene stagnerer. Akkurat som Christiania som begyndte som eksperiment, men hvor det nu er lige så svært at komme ind for en udenforstående, som det er for en mindrebemidlet at komme ind på ejendomsmarkedet.
Kort sagt: Luk det (eller flyt det) og lad noget nyt spire frem (og det gælder både radio og fristad).
Se også
Radio24syv faciliterede venstreekstreme Rasmus Preston 's tilstedeværelse på Folkemødet
DF åbner for at sende Radio24Syv til Vestdanmark