Jeg fulgte ikke Natascha Kampusch sagen. Akkurat som jeg ikke har fulgt ubådssagen (i det omfang det har været muligt ikke at blive konfronteret med den). Jeg synes, at sagerne er for uhyggelige. Men for nogen måneder siden faldt jeg ved en tilfældighed over en spillefilm om Natascha Kampusch med danske Thure Lindhardt i rollen som Kampuschs bortfører Wolfgang Priklopil. Det var en god film, og den gav mig lyst til at læse Kampuschs bog 3096 dage om de 3096 dage, hun var Priklopils fange. For en uge siden købte jeg bogen i genbrug, og nu har jeg fået den læst. Det er fin bog, der kan anbefales. Bogen handler naturligvis om fangenskabet, men svinger sig også op på et mere eksistentielt og filosofisk plan, hvor Kampusch gør sig nogen dybere overvejelser omkring det at sidde fanget i et lillebitte rum under jorden og på godt og ondt (mest ondt) at være overladt fuldstændig i et andet (psykisk sygt) menneskes varetægt.
Natascha Kampusch fik i øvrigt overdraget Wolfgang Priklopils hus, hvor hun blev holdt fanget i otte år, i skadeserstatning. I dag passer hun blomsterne i husets have.
