Omskæringsdebatten har potentiale til at blive lige så stejl en debat som debatten om Muhammedtegningerne. Det skyldes nok, at man - ligesom man ikke kan være lidt for retten til at tegne Muhammed - ikke kan være lidt for eller imod omskæring. Det er enten eller.
Skellet mellem debatører i omskæringsdebatten er imidlertid ikke det samme som i ytringsfrihedsdebatten. En del - som Martin Krasnik, Katrine Winkel Holm (tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet), Jacob Mchangama og Adam Holm, der har arbejdet aktivt for ytringsfrihed og retten til at tegne Muhammed (både Krasnik og Holm har faktisk tegnet Muhammed, men deres bidrag til den tradition hører til i den kuriøse ende) - er imod lovforslag om at forbyde omskæring.
Adam Holm skrev den anden dag et langt Facebookopslag om "penishumanisme" og for omskæring. Jeg kommenterede det i ret rolige vendinger, men det var altså nok til en blokering. Med tanke på, hvor meget kritik Adam Holm normalt tillader på sin Facebookprofil, tyder det på, at dette emne - retten til per stedfortræder at skære i sine drengebørns kønsdele - står ham meget nært.
Adam Holms indlæg kan læses her.
Se også
Lutherstadt Wittenberg: Korsfæstelse af en penis / Crucifixion of a penis