Jeg havde ikke regnet med at blive populær ved at påpege, at jeg fandt tildelingen af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse til Puk Damsgård problematisk. Og da slet ikke, når jeg skrev på Damsgårds Facebookside.

Men jeg har lyst til at knytte yderligere et par kommentarer til tildelingen af den livsvarige ydelse til Damsgård.

For det første strider det imod ånden i loven om Statens Kunstfond. Statens Kunstfonds tildelinger var oprindeligt tiltænkt kunstnere, der ikke kunne klare sig selv. I dag uddeles legaterne og den livsvarige ydelse i stedet som en slags hædersgave til store kunstnere, hvoraf en stor del udmærket kan klare sig på markedets vilkår.

For det andet undrer det mig, at man giver Puk Damsgård den livsvarige ydelse. Peter Øvig Knudsen opererer i samme boldgade (som journalistisk dokumentarist), men har et langt større og mere udfoldet forfatterskab i genren end Damsgård (fordi Øvig er ældre end Damsgård og har haft mere tid til at skrive sine bøger). Peter Øvig Knudsen kunne altså med fordel have fået den ydelse, som Damsgård nu har fået.

Men måske må Peter Øvig Knudsen vente lidt med den livsvarige ydelse, fordi han fik det treårige arbejdslegat (uden at have søgt) for fire år siden.

(Peter Øvig Knudsen blokerede mig i øvrigt på Facebook efter, at jeg havde skrevet om tildelingen af det treårige legat til ham)

*

Billedkunstner Jesper Christiansen skriver i en kommentar til ovenstående følgende på min Facebookprofil:



"Jeg er i princippet enig med dig vedr. Puk Damsgård og Peter Øvig Knudsen, de arbejder efter min mening heller inden for en kunstnerisk kategori. Om det er nepotisme kan jeg ikke afgøre, ved ikke hvem der kender hvem i hvilke kontekster, men det kan også været ligemeget siden ingen af dem er at betragte som kunstnere. Men bortset fra det fortjener begge to hæder for deres arbejde, bare ikke fra kunstnerisk hold."


Se også
Nepotisme bag Statens Kunstfonds uddeling til Peter Øvig Knudsen?