Palle Ejler Juul Holm. (Foto: The Live Museum)
Kunsthistoriker Torben Weirup har på Facebook skrevet en nekrolog over forfatteren Palle Juul Holm, der døde lørdag. Holm var blandt andet en flittig bidragyder til North Art Magazine:
"Forfatteren Palle Juul Holm, der begraves fredag den 13. april, er i ordets bedste betydning et af de mest originale mennesker, jeg har haft glæden af at kende. Han var en fremragende skribent, som jeg havde lejlighed til at arbejde sammen med i en årrække. Mens jeg redigerede Dansk kunst, var han en flittig bidragyder, og til North Art Magazine leverede han lange føljetoner. Både om sit tidsrejsende alter ego, Bernhard Ribbeck, og erindringsglimt fra sit liv. Få kunne som Palle komme ud for så mange mærkværdige hændelser, og jeg tilskriver det i høj grad hans åbenhed over for andre mennesker og hans nysgerrighed over for litteratur, musik, kunst, samfundsforhold, eksotiske madvarer, øl fra andre lande og små bryggerier osv. osv. Palle sansede livet meget intenst, og det kom i meget høj grad til udtryk i hans tekster. Hvad enten det nu handlede om kunst eller planeten Nakorza, hvor han stødte på mange forunderlige artefakter, som blev udstillet i samarbejde med billedkunstneren Frank Tomozy og gengivet i et tidsskrift som North. Jeg vil aldrig glemme Palle Juul Holm."
*
Bengerd Maria Juul Thorsen (Holms datter) skriver på Facebook:
"DEN STORE FORTRYLLER ER DØD. DEN STORE TROLDMAND ER DØD. Romantikeren, Æsteten, Neurotikeren, Ironikeren, Egoisten, Fortælleren, min far Palle Ejler Juul Holm døde lørdag aften. At se verden gennem hans øjne var som at se en sort/hvid-film i farver. Han oplevede med et barns begejstring og intenst nysgerrige sansning. Han elskede som en tysk romantiker og led som en russisk poet. Han kunne fremmane en duft med ét ord og en verden med en sætning. Han var også en kæmpe klaphat. Men hvem er ikke det.
Vi begraver ham fredag d. 13. Det ville han have elsket at vide.
Jeg vil prøve at skaffe jasminer.
”…og helt ned, som du står og hejser ham nu, skævt selvfølgelig. Og naturligvis hænger kisten fast i et fremspring dernede. Åh gud, hvor det ligner ham! Krogen på tovet sidder også fast i en af bæreløkkerne, der sikkert har et andet navn mellem bedemænd, et navn, det har pint dig lidt i atten år, at du ikke kender. Tovet må så blive dernede, til følget er gået. Upraktisk til det sidst! Graveren vinker diskret til dig – som en rasende – om at lade tovet falde og gå ned fra rampen, platformen eller hvad de nu kalder den. Alligevel bliver du stående et øjeblik og ser derned: Der er Ingenting. Havde der i det mindste været en skygge og en port. Men der er intet. Ingen foranledning til tungsind, ingen myte, intet, der kan fortælle dig om underverdenens orden. Der er kun denne særlige organisation af celler i opløsning, et pust af dårlig ånde. Så går du ned og henter dine blomster, kaster en gren af jordbærduftende jasminer ned på kisten. Den rammer ikke.”
(fra hans novelle Den Røde Billet fra "Isen Mellem Øerne")"
Se også
Showdown i 11. arrondissement (Marianne versus Muhammed). 13. november 2015 in memoriam.