Mandag eftermiddag var Københavns Vestegns Politi talstærkt til stede ved undervisningsinstitutionen CPH WEST (Sydkysten Gymnasium) i Ishøj.
Politifolk med maskinpistoler, ambulancer, lægeambulancer og biler fra PET blev set på stedet.
På Twitter skriver Københavns Vestegns Politi, at man har undersøgt "mistænkelige forhold", og at en ung mand, som er en bortvist elev fra gymnasiet, er blevet anholdt i forbindelse med aktionen.
Der er ifølge Ballet Magnifique 's oplysninger tale om den unge mand, der i sidste uge skrev om forholdene på Sydkysten Gymnasium, hvor elever med muslimsk baggrund ifølge den unge mand ødelægger undervisningen på gymnasiet.
Efter at have skrevt om problemerne på Sydkysten Gymnasium, blev den unge mand truet af sin medstuderende Ümit Görkem Kitir, der vi aFacebook sendte følgende besked til den pågældende elev:
"Hvis jeg fanger dig udenfor skolen, er du på røven, din lille luder. Hvad blander du min mor ind for, koran ik lad mig fange dig"
Ballet Magnifique var i telefonisk kontakt med den unge mand kort inden anholdelsen. Her oplyste han, at han grundet sit opslag på Facebook var blevet indkaldt til møde med ledelsen på Sydkysten Gymnasium, der efterfølgende bortviste ham fra gymnasiet og truede med at smide ham ud. Gymnasiets ledelse sagde også, at de fremover ville overvåge den unge mands ytringer på Facebook. Ifølge den unge mand har Sydkysten Gymnasium ikke foretaget sig noget i forhold til den medstuderende Ümit Görkem Kitir, der truede ham på Facebook.
På et pressemøde mandag eftermiddag oplyste politiet at man frygtede, at den unge mand ville begå et skoleskyderi. Det var angiveligt nogle bemærkninger, han havde sagt efter bortvisningen, der fik politiet til at frygte for et skyderi.
"I de tider vi lever i, tog vi ingen chancer. Vi anholdt eleven på hans bopæl uden dramatik. Samtidig spærrede vi gymnasiet af," oplyste Københavns Vestegns Politi på pressebriefingen.
Den unge mand fra Sydkysten Gymnasium bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil kræve ham varetægtsfængslet. Han er ikke kendt af politiet i forvejen.
Rasmus Paludan, der er den unge mands advokat, afviser på Twitter, politiets anklager:
"Min klient nægter sig skyldig og nægter at have ytret trusler over for personalet, som tværtimod chikanøst bortviste ham en uge med den begrundelse, at han ikke måtte kritisere deres eftergivenhed over for muslimske elevers terrorisering af skolen og undervisningen."
Eleven, der skrev om problemerne på Sydkysten Gymnasium, blev efterfølgende truet af muslimske elever fra gymnasiet. Ümit Görkem Kitir skriver for eksempel til den pågældende elev:
"Hvis jeg fanger dig udenfor skolen, er du på røven, din lille luder. Hvad blander du min mor ind for, koran ik lad mig fange dig"
Se også
Elev på Sydkysten Gymnasium i Ishøj: Den er helt gal med muslimske elevers opførsel