En ung kvinde er alvorligt kvæstet, efter hun onsdag formiddag blev slynget af en bil i fart på parkeringspladsen ved Sydkysten Gymnasium i Ishøj. Det skriver Ekstra Bladet (af en eller anden teknisk grund kan jeg ikke linke til artiklen - sorry) i dag:
"- Som det desværre er med mennesker, kan de være kåde, de kan være letsindige. Det er forår og endelig blevet varmt, og når en ung pige sætter sig på en bil i et spisefrikvarter, så gør unge mennesker ufornuftige ting. Det er også sagen her, siger Daniel Blume, vicedirektør for NEXT, som huser uddannelsesinstitutionen (Sydkysten Gymnasium, red.), til Ekstra Bladet.
Københavns Vestegns Politi betegner færdselsuheldet som alvorligt og en episode, som angiveligt er sket i 'grov kådhed'.
Flere unge mennesker og mindst én bil var involveret i ulykken.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken 11.37, og politi og ambulance var hurtigt fremme på ulykkesstedet.
Den kvæstede kvinde blev i al hast bragt til Rigshospitalet, og både elever og lærere er ifølge gymnasiedirektøren informeret om den tragiske begivenhed.
Gymnasiets vicerektor har blandt andet sendt en mail ud til eleverne:
'Der har været et alvorligt uheld pga. letsindighed på parkeringspladsen. Eleven er kørt på Rigshospitalet og er i behandling. Episoden har ikke noget som helst at gøre med episoden i mandags (hvor en elev blev anholdt, red.)', skriver vicerektor Suzanne Strange.
(...)
Vicerektoren fortsætter i den interne informationsmail om dagens ubehagelige uheld på parkeringspladsen:
'Der er nogen, som har optaget på video, og den video må for alt i verden ikke deles på sociale medier. Hvis nogen har brug for psykolog, så kommer der en i morgen tidlig. Sørg for at passe på hinanden'."
(Kilde: Ekstra Bladet (af en eller anden teknisk grund kan jeg ikke linke til artiklen - sorry))
Se også
Eleven, der kritiserede forholdene på Sydkysten Gymnasium, er blevet anholdt af politiet