Politikens Forlag udgiver 13. juni 2018 bogen Nadia Nadim - min historie om den danske landsholdsspiller i kvindefodbold. Bogen er skrevet af journalist Miriam Zesler. Politikens Forlag skriver om udgivelsen:
"Fodboldstjernen Nadia Nadim blev folkeeje under sommerens EM, hvor det danske landshold nåede helt frem til finalen. Hun er fandenivoldsk, charmerende og vil have os til at tro, vi er noget hver især. At vi kan noget. Og hendes frækhed og selvtillid går lige i hjertet på os.
Men Nadias vej til toppen har ikke været uden kamp og smerte. Hun er født i Afghanistan, hvor hendes far, som var general i hæren, blev bortført og henrettet af Taleban, da Nadia var ni år gammel. Et par år senere måtte Nadias mor flygte fra det religiøse regime sammen med sine fem døtre. Efter en barsk flugt landede familien på et asylcenter i Nordjylland, hvor Nadia blev inviteret til at spille i den lokale klub og snart viste et stort talent."
Se også
Facebook censurerer to ældgamle kunstværker af Dan Park og Uwe Max Jensen