At dømme efter antallet af udgivelser og nogen af salgstallene er der stor efterspørgsel på bøger af nydanske kvinder, hvor de gør mere eller mindre marginalt op med deres muslimske baggrund. De fleste nøjes med et ganske lille oprør, hvor de er meget opmærksomme på at blive i folden og ikke komme til at fremstå som frafaldne fra islam (samme taktik har Abdel Aziz Mahmoud i øvrigt brugt). Samtidig har de været meget opmærksomme på at tilsætte deres lille oprør mod islams dogmer rigelige mængder af kritik og nogen gange decideret tilsvining af danske islamkritikere.

Sara Omar, der for nogen tid siden nægtede at blive fotograferet med Lars Theilade, fordi han tilhørte segmentet "til højre for Det Radikale Venstre", illustrerer tåkrummende præcist det nydanske oprør, når hun i et Facebookopslag skriver:

"Jeg har absolut intet tilfælles med personligheder som Lars Hedegaard. Og jeg har intet tilfælles med de såkaldte Kufaar."

Kufaar er "vantro" - altså ikke-muslimer. Og opslaget er ubehageligt sigende for Sara Omars holdning til de mennesker, der køber hendes bøger (hvor mange muslimske læsere har Sara Omar?), og danskerne generelt, der har tilladt Sara Omar og mange ligesindede muslimske supremacister at tage ophold i Danmark.


Se også
Sverige: En migrant fra Afghanistan nægtes socialhjælp, og han opsøger den kvindelige sagsbehandler i hendes hjem bevæbnet med en kniv og smadrer herefter hendes indbo med en spade