Peter Louis-Jensen føres ud af Hjardemål Kirke af politiet. (Foto: Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune)


Jeg er begyndt at læse Anne Wolden-Ræthinge 's samtalebog Jeg er her endnu - Per Kirkeby fortæller til Ninka. Jeg vil citere lidt fra bogen de kommende dage.

Per Kirkeby blev ikke alene kristen på sine ældre dage. Han blev også politisk korrekt:


"Så kan man endeløst diskutere, hvad en bøn er ... jeg har mine private forestillinger om det og den er naturligvis også inkluderet i morgengudstjenesten (på radioen, red.) også Fadervor naturligvis. Den eneste variation, der er i morgengudstjenesten, er at det er forskellige, der former bønnen hver morgen. Der er nogle, der beder for palæstinensere osv. osv. Der er en meget stor bredde i det, det er egentligt et forbløffende udsagn om Folkekirkens rummelighed og enorme potentiale efter min mening. Hvad der gør det så svært at forstå, at der også findes en Søren Krarup og en Langballe (Jesper Langballe, red.), det er så underligt. Det er ikke fordi, jeg vil kunne disputere teologisk med dem. Det kan jeg ikke. Jeg har heller ikke nogen særlig mening om deres politik (Krarup og Langballe var medlemmer af Dansk Folkeparti, red.). Det er bare det fysiognomiske, den der udstråling af krænkethed, af surhed og selvretfærdighed, som er meget svær at håndtere. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, jeg kender dem ikke.

Faktisk er Søren Karup fætter til en af mine intime venner fra Eks-Skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole, red.), vi var en lille kreds af folk, altså Peter Louis-Jensen, Poul Gernes, mig og Bjørn Nørgaard. Det viste sig hurtigt at blive den egentlige kerne. Så var der masser af mennesker udenom os, som også i lange perioder var tæt inde. Men der kan jeg huske Peter Louis, som var en lille hidsigprop og en dynamo i et sådan fællesskab, for han satte spørgsmålstegn ved alt, lagde sig på tværs, torpederede alt, som vi andre var nået frem til, og det er i sådan nogle sammenhænge en stor fordel, men noget som man også var pissesur over indimellem. Men han kom hjem en dag og sagde, at han havde været til et eller andet familie tam-tam, og der havde han mødt en fætter, der hed Søren Krarup, der var teolog, og de havde altså skændtes. Og den mand, han var så selvretfærdig og det er du sgu da også, Per! Det var første gang, jeg hørte om Søren Krarup. Men som sagt, så kan jeg ikke diskutere teologisk. Hvis jeg overhovedet er noget, så hører jeg ind under det for teologer forfærdelige "folkefromhed". Det er mere den der underlige udstråling af surhed og brok og hvad var det sidste, jeg hørte? Det der med, at der skulle bedre danskkundskaber til for at man kunne få dansk statsborgerskab. Det er jo en æresbevisning, sagde han. Så tænkte jeg: Er det en æresbevisning at blive dansker? Jamen altså!"


(Side 229)



Peter Louis-Jensen var med til at introducere happeningen i Danmark, men er mest kendt i offentligheden for at være bagmanden bag besættelsen af Hjardemål Kirke i Thy. Peter Louis-Jensen døde i 1999.




Se også
Da ytringsfrihedskæmperne svigtede