Jeg læste med stor interesse Puk Damsgård 's forrige bog Ser du månen, Daniel om freelancefotografen Daniel Rye, der var fange hos Islamisk Stat. En bog, der indbragte Damsgård en cavlingpris. Nu har jeg læst Damsgårds seneste bog Den sorte kat i Mosul.

I den ny bog er Puk Damsgård embedded hos en enhed fra de irakiske specialstyrker, der er i gang med at befri den irakiske millionby Mosul fra Islamisk Stat. Damsgård befinder sig dermed få hundrede meter fra frontlinjen, og hun ser sin andel af lig og ødelæggelser, mens hun tager noter til sin bog. Det er fortjenstfuldt, at en journalist opsøger virkeligheden så konsekvent, men spørgsmålet er, hvad læseren egentlig får ud af det.

Selvom Damsgård er helt tæt på og beskriver soldaterlivet lige bag fronten og nogen af soldaterne indgående, træder karaktererne fra specialstyrkerne ikke tydeligt frem. Man kommer ikke rigtig ind under huden på dem. Det, der lykkedes for Damsgård, i forbindelse med fortællingen om Daniel Rye, hvor hun ikke var tilstede, lykkes ikke i Den sorte kat i Mosul, hvor hun er helt tæt på. Et underligt paradoks.

Man får heller ikke helt klarhed over, hvordan Islamisk Stat overnight kunne overtage Mosul. Det er noget med, at den irakiske centralregering aldrig har fået kontrol over byen, og Islamisk Stat i forvejen havde støtter i byen. Men hvordan lod det sig gøre i praksis? Svaret blafrer i vinden. Selvom Damsgård taler med kilder, der boede i Mosul under Islamisk Stat, får læseren heller ikke et særlig intimt indblik i, hvordan tilværelsen under Islamisk Stat adskilte sig fra livet inden den islamistiske magtovertagelse. Vi bliver på overfladen.

Bogen er svært fragmentarisk. Det kunne være en pointe i sig selv. Men her virker det snarere som en undskyldning, fordi forfatteren ikke rigtig har kunnet få hold på stoffet. Kildevalget virker også overfladisk. Kilderne synes at være udvalgt efter de tilgængelige kilders princip.

Det er ikke nogen dårlig bog. Men det er ikke en stærk bog. Og jeg sidder med fornemmelsen af, at Damsgårds bog er kommet for hurtigt ud. Bogen kunne med fordel være både gennemskrevet, redigeret og suppleret med mere materiale og research. Det virker som om, at Damsgård har fået en unik mulighed i forhold til at blive embedded hos specialstyrkerne. Men der er bare kommet for lidt ud af det.


Se også
Daniel Rye forsøgte inde i sig selv at finde en forklaring på, hvorfor der stod to dansktalende drenge i et islamistisk fængsel i Syrien og udfrittede en kidnappet landsmand