Stram Kurs og Rasmus Paludan har fået nogen kritik for deres demonstrationer for HOMO-islam i det offentlige rum. Man kan diskutere formen, men det gider jeg ikke. Enhver islamkritisk fugl må synge med sit næb.
For mig at se fremdrager Stram Kurs absolut vægtig viden om det danske samfund anno 2018. Politiet har nægtet at give Stram Kurs tilladelse til at demonstrere i Gellerupparken (og andre aarhusianske ghettoer) og på Bøgetorvet i Vollsmose i Odense. Det understreger, at forsamlingsfriheden og dermed grundloven de facto er sat ud af kraft. Det er simpelthen ikke længere muligt at udfolde islamkritik i visse dele af Danmark.
Efter at have demonstreret i Slåenhaven i Odense søndag over middag kørte medlemmerne af Stram Kurs til Bøgetorvet i Vollsmose (af Stram Kurs omtalt som Volls-Homo-Mose). De ønskede ikke at demonstrere. De ville i stedet besøge området som privatpersoner. Knap var Rasmus Paludan steget ud af bilen iført sin skudsikre vest, før talrige af bydelens indbyggere stimlede sammen. De vidste ikke, hvem de besøgende var, men de var dybt pikerede over tilsynekomsten af en dansker i skudsikker vest. Så pikerede at politiet, der var fulgt efter Stram Kurs' bil til Vollsmose, efter få minutter måtte trække stavene for at holde de ophidsede beboere på afstand.
I Frankrig taler man om røde zoner, hvor samfundets almindelige regler er sat ud af kraft. Det har vi også i Danmark.