Jeg bragte for et par dage siden en collage (sat sammen af to fotografier fra Alternativet 's valgmøde i Albertslund) på Facebook. På det ene fotografi ser man fire mænd i panelet, og på det andet billede ser man en sal fyldt af (pakistanske) mænd.

Jeg er efterfølgende blevet beskyldt for at sprede fake news. Helt overordnet: Jeg poster aldrig fake news.

Fake news betyder, at man spreder en nyhed, man er klar over, er falsk. Det gør jeg aldrig.

Da jeg postede grafikken fra Hizb ut-Tahrir sympatisøren Sikandar Siddique 's valgmøde, var jeg ikke klar over, at der var to (pakistanske) kvinder til stede ved mødet (der var en kvindelig konferencier - altså ingen kvindelige paneldeltagere, selvom det normalt er et krav fra Alternativets side - og en kvinde på forreste række blandt tilhørerne). At der var kvinder til stede fremgik ikke af det billedmateriale, jeg på det tidspunkt havde til rådighed, og jeg må sige, at jeg faktisk troede, at valgmødet var kønsopdelt (eller kvinder direkte var nægtet adgang eller uønskede) efter den muslimske sharia 's forskrifter (det undlod jeg dog at skrive, da der ikke var dokumentation for dette).

Havde jeg vidst, at der var kvinder til stede, havde jeg selvfølgelig konstateret det. Og jeg ville ønske, at jeg havde vidst det. For havde jeg det, havde vi undgået endnu en frugtesløs diskussion om længden på Muhammeds skæg. Nu kunne forsvarerne af muslimsk masseindvandrig i stedet fokusere på denne "fejl" (der ret beset ikke var en fejl, der viste sig bare at komme flere oplysninger frem hen ad vejen, som det ofte er tilfældet, når en historie foldes ud).

For en uge siden oplevede vi noget tilsvarende, da der blev fluekneppet over en udvisningsdømt menneskesmugler, der ikke kunne få udleveret broccoli til sin søn på udrejsecenter Sjælsmark. Diskussionen skulle selvfølgelig aldrig have handlet om broccoli og farens iscenesatte videooptagelse. Diskussionen skulle have handlet om, hvorfor en udvist menneskesmugler stadig befinder sig i Danmark.

Nogen gange er det bare op ad bakke.

Substansen i historien om Alternativets vælgermøde er, at der var en massiv overrepræsentation af mænd. Samtidig var der angiveligt kun pakistanske mænd - bortset fra Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist - og to pakistanske kvinder ved vælgermødet. Det er ærlig talt bizart, at man afholder vælgermøder for pakistanere i Danmark. Ikke mindst på baggrund af at man de seneste 40-50 år har smidt hundreder af milliarder af kroner ud på såkaldt "integration". De penge synes at være spildt.

Det er også interessant, at muslimer ser ud til at opretholde nationale skel i forhold til deres hjem- og oprindelseslande. Det er øjensynligt ikke nok for dem at stemme på en muslimsk kandidat. Man stemmer på en kandidat med samme etnicitet og nationale tilhørsforhold som en selv. Denne stamme- og klanmentalitet har nu betydning i forhold til, hvem, der bliver valgt ind i det danske folketing.

En anden sidehistorie på valgmødet er, at Alternativet synes at gå stenhårdt efter det pakistanske vælgersegment i primært hovedstadsområdet.

Sikandar Siddique er partiets spidskandidat til folketinget.



Kashif Ahmad, der i går gik fra sit eget Nationalpartiet til Alternativet, har også pakistansk baggrund, og som det fremgår af fotoet fra præsentationen af Nationalpartiet i sin tid, hvor der ikke var en eneste kvinde til stede, har Kashif Ahmad det også bedst, hvis kvinderne er blevet derhjemme. Det samme fremgår i øvrigt også, når Kashif Ahmad og de andre fra Ahmadiyya-klanen rydder op i det offentlige rum. Der er udelukkende mænd og drengebørn med til disse højtprofilerede oprydnings-stunts.

I Københavns Borgerrepræsentation sidder en tredje pakistaner. Badar Shah fra Alternativet var i spil til at overtage kulturborgmesterposten, da Niko Grünfeld måtte forlade posten i utide. Ny kulturborgmester blev Franciska Rosenkilde. Alternativet turde sandsynligvis ikke i denne omgang binde an med et løst missil som Badar Shah, men gik med valget af Rosenkilde efter ro på bagsmækken.

Badar Shah er, hvad muslimsk kønsadskillelse angår helt på linje med sine pakistanske landsmænd og trosfæller Sikandar Siddique og Kashif Ahmad. Badar Shah har sin gang i moskeén Muslim Cultural Institute på Vesterbro i København. En moske, der praktiserer streng adskillelse af kønnene, og hvor kun drengene bliver inviteret i BonBon-Land.

Hvordan Alternativet i længden vil forene muslimsk kønsforskrækkelse med sin kamp for kvindekvoter er et såkaldt godt spørgsmål. Hvordan Alternativet vil forene sit forsvar af homoseksuelles rettigheder og samtidig appellere til et vælgersegment, der i hvert fald for nogens vedkommende mener, at homoseksuelle skal stenes, bliver det også spændende at få et svar på.

Den pakistanske infiltration af Alternativet minder om den pakistanske infiltration af Det Radikale Venstre, der fandt sted for omkring 15 år siden, hvor islamister forsøgte at få politisk indflydelse i partiet. Dengang havde De Radikale mod og demokratisk mandshjerte til at spørge de ny medlemmer, hvordan de faktisk forholdt sig til stening med videre, og da svarene i en lang række tilfælde var nølende, blev infiltrationen afværget.

Spørgsmålet er, hvad Alternativet vil gøre. Vil Alternativet også spørge sine medlemmer med muslimsk baggrund om deres holdning til prekære emner? Eller vil Alternativet holde gode miner til slet spil og undlade at spørge om noget som helst og bare stiltiende samle de mange muslimske stemmer op?


(Posteringen om de muslimske piger, der ikke bliver inviteret med i BonBon-Land, når moskeen skal på tur, kan læses her)


Se også
Uffe Elbæk er til valgmøde ... men hvor er kvinderne?