Debattør Jette Anne-Marie Hansen skriver i dag følgende på sin Facebook profil:
"Himmel og helvede på Facebook
Jeg vi gene sige tak for året til alle Jer, mine Facebokvenner! Det har været et opløftende år, hvor nye, givende fællesskaber er opstået. Feministiske fællesskaber til kritik af kvindeundertrykkelse. Socialt bevidste og socialt indignerede fællesskaber til kritik af eliternes stadigt intensiverede undertrykkelse af samfundets almindelige borgere.
Delingen af stof, synspunkter og analyser tilhører Facebooks "himmel". Og her vil jeg ikke mindst anbefale min gode Facebook-ven Lars Jørgensens side! Den er værd at konsultere for enhver magtkritiker, der har gennemskuet, at de etablerede medier mestendels holder befolkningen i uvidenhed om de kræfter, som egl ligger bag fremkomsten af sociale problemer, vi troede, at velfærdsstaten for længst havde hjulpet os af med. Vi afholdes fra at få en virkelig indsigt i de magtstrukturer, der skaber den grasserende social ulighed og voksende sociale problemer, der opleves kloden over. Og også i Danmark.
Personligt er jeg taknemlig for Lars' uudtømmelige energi og store generøsitet med hensyn til at foretage research og dele ud af links til alternative medier, der tilbyder magtkritiske analyser af udviklingen. Lars er et medie i sin egen ret. Og et nødvendigt sådant, for den etablerede presse tilbyder os som sagt i denne henseende stene for brød!
Muligheden for sådanne meningsfulde, alternative og magtkritiske fællesskaber er Facebooks "himmel". Men der findes også et Facebook-helvede.
Bl.a. sagen med Annegrethe Felter Rasmussen og Søren K. Villemoes har overbevist mig om, at der også er problemer knyttet til den måde, man skaber fællesskaber på Facebook. Højt estimerede, faglige kapaciteter ilede til med en betænkeligt kritikløs og sødladen opbakning af AGR, der mindede mere om et venindeforsvar end en oplyst stillingtagen. Her kom usaglige loyaliteter til at spille en større rolle end nøgtern stillingtagen. Og hvorfor? Jeg tror, fordi man meget let kommer til at udveksle gensidige bekræftelser og anerkendelser hen ad vejen ("Du er så fantastisk". "Du er så sød". "Du er så dygtig" etc.). Og disse anerkendelser vise sig pludselig at binde på en måde, der undertrykker sagligheden og skaber kritikløshed. Et vist broderskabsforsvar ser også ud til at være gået i gang inde på Søren Villemoes' Facebook-side.
De sociale medier kan spille en betænkelig rolle med hensyn til at kaste røgslør over karakteren af faktiske begivenheder. Det er Facebooks "helvede".
Hvorom alting er: Tak for året! Glædelig bagjul og et godt Nytår til alle!"