Journaliststuderende Rolf Kock Sørensen, der startede sagen mod korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen, kommer på Facebook med et forsvar af Søren K. Villemoes, der i Radio24syv blev beskyldt for - i lighed med Annegrethe Rasmussen - at have plagieret:
"Netop fratrådte Berlingske-journalist Uffe Gardel og Jyllands Postens Niels Sandøe har efterlyst min holdning til lillejuleaftens plot twist i plagiataffæren. Her kunne Reporterne på Radio24syv afsløre (http://goo.gl/dmrhha), at Weekendavisen-redaktør Søren K. Villemoes, som på Facebook har gjort sit for at få fakta frem i Annegrethe Rasmussen-miseren, ligesom han var redaktør på sin avis' artikel om angiveligt problematiske Rasmussen-artikler, selv har gjort sig skyldig i manglende kildeangivelse i en artikel i Weekendavisen, der var 'skrællet' fra netmediet ThinkProgress.
(Når jeg skriver "angiveligt problematiske Rasmussen-artikler", skyldes det, at jeg ikke har nærstuderet eksemplerne fra WA-artiklen.)
Jeg takker for opfordringen, selvom jeg kun føler mig delvist forpligtet til at blande mig. Jeg var kilde til Journalistens historie (http://goo.gl/oMMFng) om Annegrethe Rasmussens Economist-plagiat på altinget.dk, som satte alt det her i gang og fremskyndede den artikel, Weekendavisen havde undervejs. Efterfølgende bidrog jeg på Facebook med oplysning, hvor jeg syntes, Rasmussens forklaringer fordrejede det egentlige forløb.
Jeg var altså ikke almindelig iagttager, men igangsætter og kilde, mens jeg ikke har noget at gøre med Villemoes-historien. Dog supplerede jeg min udlægning af Altinget-forløbet med for egen regning at kalde Rasmussens klumme plagiat og min dokumentation for påstanden blev brugt flere gange i debatten (https://goo.gl/VLXM1l).
For ikke at være selektiv skal jeg gerne forsyne interesserede med min vurdering af Villemoes' artikel, og min konklusion er, at der ikke er tale om plagiat.
Det bygger jeg på Kulturministeriets vejledende retningslinjer for 'God citatskik og plagiat i tekster' (http://goo.gl/i1y0QP), som Susanne Sayers har været god at bringe ind i debatten, samt professor og journaliststudie-leder Peter Bros vurdering i Reporterne.
I ministeriets pjece fremgår det på side 14, at
"[o]phavsretsbeskyttelsen gælder, når man bruger teksten i oprindelig såvel som i ændret form. Det betyder, at beskyttelsen af en tekst også omfatter beskyttelse mod efterligninger (plagiater); et plagiat er med andre ord ulovligt."
Villemoes har erkendt, at 9 ud af 10 af informationerne i hans artikel er hentet i ThinkProgress' artikel, og den umiddelbare dom kunne derfor lyde, at han har brugt teksten i "ændret form" og dermed plagieret.
Når jeg alligevel ikke når den konklusion, skyldes det, at ministeriet om 'afgrænsning af plagiat' videre skriver, at
"[h]vis man bruger en forfatters tekst i ændret form, bliver dette ikke lovligt, blot fordi man angiver kilden og krediterer. Der er med andre ord grænser for, hvor meget man må omskrive eller skrive af fra andres tekster – også selv om der krediteres og kildeangives."
Og her er det, Peter Bros udtalelser bliver relevante. Han siger i Reporterne, at han klart synes "der kunne have været en tydeligere varemærkning", altså kreditering af ThinkProgress. Med andre ord, at hvis Villemoes havde angivet sin kilde, havde artiklen ikke været problematisk. Og dermed falder artiklen uden for Kulturministeriets afgrænsning af plagiat på den led, at Villemoes ikke "bruger en forfatters tekst i ændret form", men gør den til sin egen tekst, bl.a. ved i høj grad at kondensere oplysningerne i den oprindelige tekst, hvilket Mikkel Andersson kommer ind på her: (https://goo.gl/5Rxq0f).
Villemoes' artikel holder sig altså, ifølge Peter Bro (og jeg er enig), inden for grænserne for "hvor meget man må omskrive eller skrive af fra andres tekster – også selv om der krediteres og kildeangives."
For at forstå forskellen på at bruge en andens tekst i ændret form og at gøre den til sin egen må vi opholde os et øjeblik mere ved de officielle retningslinjer. Helt præcist s. 16 og afsnittet "Hvor går grænsen mellem en lovlig fri benyttelse og et plagiat?"
Helt oplagt må man gerne stjæle en idé, og det samme gælder "enkelte ord fra en tekst" og "faktuelle oplysninger". Derimod må man ikke overtage "forfatterens ordvalg/subjektive vurderinger" og "karakteristiske formuleringer".
Det står fast, at det med WA-chefredaktør Anne Knudsens ord var "forkasteligt", at Villemoes ikke angav sin kilde, men for mig at se beror en dom om plagiat eller ej på, om man mener, Villemoes i for høj grad benytter sig af ophavsretligt beskyttede ordvalg og formuleringer. Mit bud er nej, og professor Bro kalder det i Reporterne "et uhyre vanskeligt spørgsmål" og når frem til, at artiklen ligger i et gråzoneområde.
Reporternes ekspert kalder altså ikke artiklen plagiat, og her bliver det lidt interessant, hvem der egentlig er afsender på radioprogrammets påstand om, at Villemoes "selv [har] plagieret", som René Fredensborg siger 32:50 inde i første del af programmet, suppleret af kanalens omtale af programmet på hjemmesiden:
"Det viser sig, at Søren K. Villemoes, som har været skarpretter i sidste uges plagiatsag om Annegrethe Rasmussen selv har plagieret." (http://goo.gl/dmrhha)
Ikke mindst fordi Jyllands Posten i to forskellige nyhedsartikler (http://goo.gl/iagvJs & http://goo.gl/DhNyXn) overtager anklagen og i underrubrikken skriver, at "WeekendAvisen-redaktør Søren K. Villemoes (...) er selv blevet taget i plagiat". Hvilket ifølge avisen "kom frem i programmet Reporterne på Radio24syv i dag".
Men som beskrevet kom det udelukkende ud af Rene Fredensborgs mund, uden det blev bakket op af de argumenter og den dokumentation, både Villemoes og offentligheden må kunne forvente sammen med en så alvorlig anklage. Ligesom det strider imod, hvad jeg har lært om, hvad man overhovedet kan påstå som nyhedsjournalist. Men 24syv gør somme tider tingene lidt anderledes (hvilket jeg for øvrigt er vild med), så det har Fredensborg måske en forklaring på.
For at komme videre med denne her debat og 'løfte den op', som jeg har set, at mange gerne vil, vil jeg afslutningsvist rette et spørgsmål til freelancer, tidligere nyhedsredaktør på Børsen og min egen underviser på Journalisthøjskolen Susanne Sayers.
Susanne har argumenteret for, at denne her debat ikke bør handle om personer, men om det generelle brancheproblem, manglende kreditering i hendes øjne udgør. Og hun har i forskellige tråde henvist til skrælning af Ritzau-artikler, misbrug af provinspressens research, vinkling og formuleringer og pressemeddelelser, der bliver trykt uden eller med kun få ændringer, indimellem med "plagiatorens" byline.
Det sidste synes jeg er en helt anden problemstilling, og for forfatterne af pressemeddelelserne måske det modsatte af et problem, men resten er for mig helt relevant at diskutere. Med den tilføjelse at jeg sandt for dyden ikke håber, at den form for tanke-plagiat, Annegrethe Rasmussen bedrev i Altinget-klummen, er en udbredt foreteelse. Lige præcis den form for falsk besmykkelse af egne evner, synes jeg stadig er det værste, der er kommet frem i hele denne omgang.
Men skrælning i dens forskellige former, Susanne, hvordan diskuterer vi det uden at berette om de tilfælde og personerne bag, som udgør summen af diskussionen?
P.S. Jeg er journaliststuderende på første del (før praktik) og kender hverken Søren K. Villemoes eller Annegrethe Rasmussen personligt."