Man skal aldrig kaste med sten, når man selv bor i et kæmpe medie-glashus på Rådhuspladsen.
Lørdag 2. marts 2019 havde Politiken en historie om "falske historier om Alternativet". Pennen var ført af journalistpraktikant Majlinda Urban Kuci, og ironisk nok holdt historien ikke vand. Det var ikke en historie om falske historier. Kucis artikel var politisk propaganda til fordel for Alternativet.
Få dage efter bliver Politiken grebet i et syndigt rod af oplysninger og datoer. Man fristes til at pege fingeren tilbage og råbe "FAKE NEWS" ad avisen.
Historien om, at den engelske mediegigant BBC har bandlyst Michael Jackson 's musik, er simpelthen forkert, og er det rene løgn. I hvert fald da Politiken offentliggør historien på Facebook d. 6. marts.
To dage inden har flere store internationale medier nemlig afkræftet det rygte af misinformation, der opstod om, at BBC har forbudt musik af den afdøde pop-musiker.
Spørgsmålet er nu, hvad Politikens læsere må kalde avisen efter denne "lille fejl".
Bringer Politiken "falske historier"? Døm selv!
Se også
Uffe Elbæk råber op om fake news og politiske lavpunkter