I dag fejrer man over hele verden 50 års jubilæet for menneskets første skridt på månen. Men før Neil Armstrongs berømte fødder betrådte månestøvet, så landede en stor hvid pose med afføring og urin på månens overflade.
“Ok, vil du have de her poser,” spørger astronauten Buzz Aldrin over radioen.
“Ja, jeg har dem,” svarer Neil Armstrong
Ordene falder lige efter, at Neil Armstrong, der er bestemt til at være det første menneske på månen, har åbnet lugen til månefartøjet ‘Eagle’ for første gang. Den hvide sæk med ekskrementer er det første, der forlader fartøjet. Den lander lige ved landingstellets ben i det ultrafine månestøv.
At skille sig af med afføringen har været tvingende nødvendigt, fordi det lille fartøj med de to astronauter var begyndt at lugte fælt under den farefulde rejse mod månen. Astronauterne skulle spise, sove og gå på toilettet på få kvadratmeter og altså også opholde sig i stanken fra deres egne efterladenskaber.
Da Neil Armstrong er kommet ned ad stigen og skal teste sit svenske Hasselblad-kamera, er det første knivskarpe motiv, han tager på månen ... af en hvid sæk med affald og afføring.
Sækkene indeholder astronautbleer, urin- og afføringsposer, og der er en mulighed for, at bakterierne i astronauternes afføring er i live den dag i dag.
“Der er en chance for, at der stadig er liv i poserne. Bakterier er ret sejlivede, og der er mange bakterier i afføring, så der er en chance. Desuden giver afføringen dem en vis beskyttelse,” erklærer Kai Finster, der er professor i astrobiologi på Aarhus Universitet.
Hvert kilo menneskelig afføring indeholder 500 gram bakterier, og der lever over 1000 forskellige slags mikrober i vores tarmsystem.
I dag har over 70 rumfartøjer været på Månen, og mængden af skrot og skrald på månens overflade menes at ligge på omkring 189 ton.
Den lange liste over menneskelige efterladenskaber omfatter blandt andet:
12 par støvler, brugte vådservietter, emballage til mad og 96 poser med afføring, urin og opkast.
Faktisk overvejer den amerikanske rumorganisation NASA at afhente og bringe den menneskelige måneafføring tilbage til jorden, så man kan udføre test på de 50 år gamle efterladenskaber.
“Jeg føler virkelig med den, der finder min pose,” skriver den 89-årige astronaut Buzz Aldrin på sociale medier. Han er menneske nummer to, der sætter sine fødder på månens overflade i 1969, men er i dag mest kendt for at have lagt navn til tegneseriefiguren Buzz Lightyear i filmen Toy Story. Det siges i øvrigt, at Buzz Aldrin havde en lettere gang på jord efter hjemkomsten fra månen end sin rumkammerat Neil Armstrong, der blev oversvømmet med opmærksomhed, fordi han var først på månen.
(På billedet ses fire små billeder af astronauternes rumtoilet. Nummer 1 og 2 viser den pose, de brugte til afføring. Billede nummer 3 viser den ble, som de modige astronauter måtte have på, når de var iført deres rumdragter. Billede nummer 4 viser den pose og anordning, hvormed man opsamlede astronauternes urin.)
Se også
Somaliske Ilhan Omar, der blev valgt til kongressen, har en problematisk forhistorie: Hun blev i 2009 gift med sin bror formentligt med henblik på at give ham permanent ophold i USA